Google og Microsoft kæmper om indhold til søgemaskiner

Hardcore Google-fans skal måske begynde at belave sig på nye informations-jagtmarker, når og hvis søgegiganterne begynder at købe indhold til deres søgemaskiner.

Artikel top billede

Når Microsoft hiver det tunge skyts frem i sin online-udfordring til søgedarlingen Google, kan det koste brugerne lidt hovedpine i begyndelsen.

Men måske vil søgekrigen på længere sigt åbne nye porte til internettet.

Sådan vurderer professor Niels Ole Finnemann den verserende kamp om søgemagten mellem det absolutte førerfirma, Google, og online-opkomlingen Microsoft, der ellers lagde sin første online-strategi, tre år før Google blev stiftet.

I det seneste søgeslag har Microsoft tilbudt mediemogulen Rupert Murdoch en stor sum penge for at "de-indeksere" sit firma News Corp i Googles søgemaskine, hvilket reelt vil betyde, at hundredvis af News Corp-site forsvinder fra Google-søgninger.

Det vil i givet fald være lidt af en bet, idet News Corp i kraft af blandt andet aviserne The Times og Wall Street Journal samt en myriade af film-, musik-, internetselskaber er verdens andenstørste medievirksomhed efter Disney-selskabet.

Den aldrende Rupert Murdoch gumler eftersigende interesseret på det økonomiske tilbud, som naturligvis også inkluderer en indeksering i Microsofts søgemaskine Bing.

"Hvis indholdsudbyderne forsvinder ind til hver sin søgemaskine, vil det umiddelbart betyde mere kaotiske tilstande for forbrugerne," vurderer Niels Ole Finnemann.

Krig føder flere søgemaskiner

Internet-professoren skynder sig dog lynhurtigt at pege på, at kampen mellem Google og Microsoft langtfra behøver at betyde en famlen efter i informationer på nettet for jordens online-befolkning.

Nærmere tværtimod.

"Medieselskabernes valg af søgemaskine skaber naturligvis irritation hos mange, der bare autosurfter hos Google, at en del indhold kun kan findes i Microsofts søgemaskine. De fleste vil nok begynde at benytte en bredere vifte af søgemaskiner, og resultatet vil givetvis være, at folk nemmere finder de ting, som de leder efter," lyder vurderingen fra Niels Ole Finnemann.

Smart af Microsoft

Han roser Microsoft for at have gjort taktisk klogt træk med pengeposen til Murdoch, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved forbrugernes opfattelse af gratis indhold på nettet.

"Alliancen mellem Microsoft og Murdoch rejser en betænkelighed omkring søgemaskinens validitet. For det skal næppe være sådan, at betaler man højt, bliver man rangeret højt," siger Niels Ole Finnemann og fremhæver i den sammenhæng også Googles sponserede favoritlinks, der findes lige over de øverste resultater i Googles organiske søgemaskine.

"Mange i min egen omgangskreds har svært ved at se, hvad der er annoncer i de forskellige søgemaskiner, og hvad der er reelt indhold," siger Niels Ole Finnemann.

De værste fordomme

Research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC mener også, at Microsoft har været smarte set fra et forretningsmæssigt synspunkt.

"At købe indhold væk fra modstanderens søgemaskine er måske ikke lige den fineste form for forretning, og mange vil sikker blive bekræftet i deres værste fordomme om, at Microsoft bare køber sig til sine produkter," siger Anders Elbak.

"Men søgeselskaber tjener jo penge på andres indhold, så hvorfor skulle Microsoft ikke også gøre det?" spørger Anders Elbak retorisk.

IDC-analytikeren peger på, at et stigende antal reklamer på søgemaskinerne ikke nødvendigvis behøver at være en ubehagelig ting for forbrugerne.

"De sponserede links rammer ofte bredt, og det er ofte produkter og services, som folk leder efter på nettet," forklarer han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Jyske Bank

    Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

    Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job