Årets CIO bliver chefredaktør på Computerworld

I næste nummer af Computerworld bliver it-direktør Michael Steen Hansen fra Region Sjælland chefredaktør for Computerworld - for en enkelt udgave.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Næste uges udgave af Computerworld bliver noget anderledes, end den plejer.

Jeg overlader nemlig hovedparten af chefredaktøropgaverne på avisproduktionen til it-direktør Michael Steen Hansen fra Region Sjælland, som i foråret blev kåret som Årets CIO i den konkurrence, som Computerworld arrangerer sammen med IDC og SAS Institute.

Formålet med denne gæsteoptræden er at give landets dygtigste it-chef en mulighed for at bruge sin indsigt og viden til at sætte en dagsorden for Computerworlds læsere.

Det er en dagsorden, der kan skabe debat eller virke oplysende, præcis som det altid er tilfældet med Computerworld.

Men fordi det er Årets CIO, der sætter den, så er den forhåbentlig anderledes, provokerende eller bare på et helt andet niveau, end det vi er vant til at have på redaktionen.

Nu bliver Computerworlds trykte udgaver ikke bare produceret fra uge til uge. Der foregår en løbende langtidsplanlægning.

Så Michael Steen Hansen har længe været involveret i at planlægge og sætte artikelproduktion i gang sammen med redaktionen.

Og i de kommende dage skal der prioriteres, laves forside og ikke mindst skrives leder, så Computerworld nummer 37 2009, der udkommer 4. december, bliver produceret med Michael Steen Hansen i spidsen.

En spændende profil

Den avis glæder jeg mig selv meget til at læse. For Michael Steen Hansen er en meget spændende profil i it-Danmark.

"Michael Steen Hansen er en af de it-chefer, der igennem de seneste par år har opnået ganske betydende resultater i den offentlige sektor - en sektor, der i øvrigt er karakteriseret af meget begrænsede midler, politisk styring og store strukturelle ændringer," sagde IDC's direktør Per Andersen om grunden til at kåre Michael Steen Hansen som årets CIO.

"It i Region Sjælland er på kort tid blevet bragt fra at være underudviklet til en professionel service-organisation," sagde Per Andersen og understregede, at Michael Steen Hansens personlighed også har spillet ind.

"Som person brænder Michael for at gøre it til et nyttigt værktøj. Men ikke for teknologiens skyld. Hans ledestjerne er at skabe de bedst mulige services for borgerne i regionen."

Det engagement har Michael Steen Hansen allerede mere end bevist på de møder med redaktionen, hvor jeg har deltaget.

Og det er netop engagementet hos en talentfuld it-chef, som gerne skulle gennemsyre næste uges Computerworld.

Samtidig er det forhåbentlig begyndelsen på en tradition, hvor Årets CIO gæsteoptræder som chefredaktør på årets sidste ordinære udgave af Computerworld.

Med venlig hilsen

Jan Horsager, ansvarshavende chefredaktør, Computerworld.

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Datacenter & Automation

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Asset Information Manager and Data Steward

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S