Ude på hospitalsgangene og på operationsstuerne er der behov for lavpraktiske løsninger her og nu, hvis tingene skal hænge sammen.
Regionerne har sat flere projekter i gang for at tiltrække læger, få sundhedspersonale til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og for at teste ny teknologi på sundhedsområdet.
Robotstyring
Planlæggerne bag det nye supersygehus i Århus er eksempelvis ved at undersøge, om principper fra bilindustrien om robotstyrede lagre og "just-in-time"-systemer kan betale sig i sundhedsvæsnet.
Det betyder, at personalet ikke selv skal pakke de vogne med klinisk udstyr, der skal bruges til hver enkelt operation.
I Region Sjælland er der sat flere initiativer i gang. Blandt andet samarbejder en strålebehandlingsenhed i Næstved med en lignende afdeling på Rigshospitalet.
"Afdelingen i Næstved er koblet fuldt op med Rigshospitalet, og det betyder, at patienterne slipper for at tage fra Næstved til København og specialisterne kan tale sammen på et fælles grundlag," siger Lars Onsberg Henriksen, kvalitetsdirektør i Region Sjælland.
Og netop den type løsninger regner kvalitetsdirektøren med, kan udbredes til hjerte-, sårbehandlings- og blodtryksområdet.
Skal vi se på alternativerne?
"Er det sådan, at vi kan levere den kliniske ydelse alle de steder, vi gerne vil, med en kliniker til stede? Eller skal vi til at se på alternativerne," spørger Lars Onsberg Henriksen retorisk.
Han forklarer, at nye større sygehuse trækker i retning af centralisering af sundhedssystemet. Men omvendt skal teknologien gøre det modsatte.
"Jeg tror, at alle er i gang med den her udvikling. Det er en blanding af, at vi samler mange behandlinger på færre steder, men samtidig øger det behovet for at kommunikere med de decentrale steder," siger han.
Nogle af de teknologier, der skal tages i brug, er ikke specielt avancerede, men det kræver nytænkning.
Det viser et eksempel fra Fyn.
Den løsning er blevet revet ned af hylderne
Sundheds-it har ry for at bestå af tunge dyre systemer, som det tager oceaner af tid at brede ud, og som i bedste fald ikke er til ulempe for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Men et eksempel fra Odense Universitets Hospital, OUH, viser, at når blot løsningen er simpel at anvende og opfylder et behov, så står personalet i kø for at få lov til at komme i gang.
Tele-tolkning
Den fynske løsning er en tele-tolkningsordning, hvor personalet i stedet for at skulle have en tolk ud på den enkelte afdeling og oversætte for patienter, der ikke taler dansk - eller i nogle tilfælde i stedet for at et familiemedlem oversætter - bestiller en tolk i et center, tager en skærm med indbygget kamera med til konsultationen og går i gang.
Ifølge lægelig direktør på OUH Peder Jest, så er succesen så stor, at de 3-4 afdelinger, som var med fra begyndelsen tidligere i år, nu er blevet til 10 afdelinger.
Der arbejdes på at udbrede lignende løsninger i hele landet, og OUH's tolkecenter samarbejder allerede med sygehuse i Region Nordjylland og i Region Hovedstaden, der gerne vil afprøve teknikken.
"Vi bruger i regionen 30.000 tolkninger om året på sundhedsområdet, så der er nogle enorme gevinster ved det her," siger Peder Jest, som forklarer, at det faktisk har vist sig, at tolkene bliver bedre, at mange patienter føler sig bedre tilpas ved at tale åbent til lægen uden en tolk i lokalet, og at det er blevet lettere at planlægge, efter tolken kan bookes til teletolkning.
Succesen har spredt sig som ringe i vandet, og Peder Jest konstaterer, at selv om der er tale om en relativt simpel teknologisk løsning, så er han meget glad for succesen.
"Det er en spredning, der sker meget hurtigere, end jeg er vant til," siger Peder Jest.
Han tilføjer, at teknologien i dette tilfælde opfylder to meget vigtige betingelser:
Den sparer tid for personalet og giver patienten en bedre oplevelse.
Træd på bremsen
Otto Larsen, der som direktør for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, SDSD, tegner de overordnede linjer i indsatsen, mener, at det er afgørende for et velfungerende sundhedssystem i fremtiden, at digitaliseringen lykkes.
Han mener, at det kan lade sig gøre ved at fokusere indsatsen.
"Vi skal gennemføre det samme som i banksektoren. Vi skal have systemer, hvor patienter selv måler og tjekker sig selv, så vi slipper for rutinebesøg," siger Otto Larsen og konstaterer:
"Der har du den kæmpestore arbejdskraftbesparelse."
Til gengæld maner Otto Larsen også til besindighed, når det gælder udviklingen af nye projekter.
"Jeg vil godt træde på bremsen. Det er måske mere værd bare at få udbredt det, vi har, end at sætte en masse nye udviklingsprojekter i gang. Jeg ved godt det lyder lidt kedeligt og reaktionært, men det er jeg overbevist om," siger han.
