Forestil dig, at du er syg og gerne vil gå til læge. Men der er ingen praktiserende læge i 50 kilometers omkreds. Det kan blive virkeligheden om få år for danskere i udkantsområder.
For eksempel er der udsigt til, at 136.000 danskere i Region Sjælland vil stå uden læge om ti år, hvis udviklingen ikke ændres.
Problemet står højt på den politiske dagsorden, og i den nationale sundheds-it organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, SDSD, understreger direktøren, Otto Larsen, at digitaliseringen skal lykkes.
"Det er hamrende vigtigt. Det er sammen med udvikling af nye medicinske produkter noget af det vigtigste i sundhedssektoren overhovedet," siger Otto Larsen.
Han forklarer, at det også er en af hovedårsagerne til, at SDSD eksisterer.
"Vi laver ikke noget uden to sigter: Det ene er, at der skal være et kvalitetsløft, og det andet er at frigøre arbejdskraft i den brede sammenhæng," siger Otto Larsen.
Region Sjælland er - som alle regioner - ramt af problemet. Kvalitetsdirektør i regionen, Lars Onsberg Henriksen, fortæller, at problemerne er presserende.
"Vi ved, at vi har mange læger, der går på pension. Og der er en periode, hvor vi ikke har læger nok. Derefter kommer vi ind i en periode, hvor vi ikke har speciallæger nok," konstaterer Lars Onsberg Henriksen.
Han tilføjer, at problemet rammer hårdest i udkantsområderne.
"Jo længere man kommer væk fra København, jo sværere bliver det at rekruttere sundhedspersonale. Og det, der er sværest, er at rekruttere læger," siger Lars Onsberg Henriksen.
Sygehusene mangler sundhedspersonale fra sygeplejersker over læger til speciallæger, som har gennemgået de lange speciallægeforløb.
Umiddelbart er manglen på speciallæger det mest presserende problem.
Befolkningsudviklingen, der blandt andet skyldes en ældre og ældre befolkning kombineret med lave fødselstal, betyder, at der i Danmark allerede i dag mangler kvalificeret arbejdskraft inden for sundhedsområdet.
Danske Regioner oplyser, at der ifølge en opgørelse fra andet halvår af 2008 var 1.457 ubesatte speciallægestillinger.
På længere sigt vil problemet dog ramme bredere. Digitaliseringschef i Finansministeriet Lars Frelle-Petersen mener, at digitalisering af sundhedsområdet bliver af afgørende betydning.
Her er digitaliseringens hovedopgave
"Det er en af hovedopgaverne for digitaliseringen i de kommende år. Hvordan søren fylder vi de huller, der efterlades, når medarbejderne går på pension. Og det kommer de til at gøre i hobetal. Hvis vi ikke løser noget af det med it og digitalisering, så har vi et problem," konstaterer digitaliseringschefen i Finansministeriet tørt.
Han mener, at udviklingen giver anledning til bekymring.
"Det betyder enormt meget. Hele sygehusreformen med bygning af de store sygehuse og lukning af de små er jo udtryk for arbejdskraftmanglen allerede nu," siger han og fortsætter:
"Det er en del af at berede os på den fremtid, vi allerede delvis står i med store rekrutteringsproblemer ude på de decentrale sygehuse og store problemer med at fastholde arbejdskraft."
Et andet initiativ, som også skal modvirke manglen på arbejdskraft, er ABT-fonden til anvendt borgernær teknologi.
I år uddeler fonden godt 350 millioner kroner til teknologiprojekter i det offentlige - langt størstedelen går til sundhedsprojekter.
Lars Frelle-Petersen fortæller, at der er flere initiativer i gang for at styrke indsatsen.
"Vi er dybt involverede i en stor sundheds-it analyse sammen med regionerne og Sundhedsministeriet," siger digitaliseringschefen.
Analysen er tidligere blevet kritiseret af regionerne for at være for fokuseret på pris frem for kvalitet.
En kritik Lars Frelle-Petersen dog har afvist, blandt andet med henvisning til, at regionerne selv har været med til at sætte analysen i gang.
"Noget af det, der kan være behov for er, at der bliver samlet op og givet en ny retning på, hvor vi skal gå hen. Det har sundhedsministeren og Bent Hansen (formand for Danske Regioner, red.) også været ude og sige," konstaterer Lars Frelle-Petersen.
Både personale og ledelsen i regionerne kan godt berede sig på, at der kommer til at ske forandringer.
For nylig konstaterede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) på konferencen Digitalisering og Forvaltning, at Danmark har været i front på sundheds-it.
"De seneste års erfaring viser, at vi ikke kan bevare den position. Vi må erkende, at den nuværende konsensus-model har for få muskler til at skabe tilstrækkelig fremdrift," sagde Jakob Axel Nielsen.
"Det er nødvendigt at finde løsninger på de udfordringer," sagde Jakob Axel Nielsen, som forventer, at resultatet kan præsenteres til foråret.
Det kommer blandt andet til at sigte mod en lettelse af sundhedspersonalets administrative opgaver.
Sundhedsministeriet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at uddybe, hvordan den nuværende model skal ændres.
