Vi vælter os i Bluetooth- og WiFi-enheder

De trådløse teknologier Bluetooth og WiFi er på hastig fremmarch i hele verden. Men er der plads til dem begge?

Artikel top billede

Trådløse Bluetoothheadset og -tastaturer er kommet for at blive - og der vil blive flere.

En ny rapport fra analysehuset ABI Research konkluderer, at der i 2014 alene vil blive sendt to milliarder Bluetooth-chips på markedet, hvoraf over halvdelen vil være at finde i håndholdte enheder som mobiltelefoner.

Samme år vil der blive solgte flere end 1,5 milliarder WiFi-enheder, vurderer ABI Research.

Ifølge FN vil der til den tid være lidt over syv milliarder mennesker på jorden, så lægger man antallet af Bluetooth- og WiFi-enheder sammen, svarer det til, at der produceres en trådløs chip for hver anden person på jorden alene i 2014.

"Adskillige faktorer driver den stærke vækst for Bluetooth og endnu mere for WiFi chipsets markederne. De gennemsnitlige salgspriser for begge teknologier fortsætter med at falde," forklarer ABI Research.

Begge teknologier forbedres

Bluetooth og WiFi har traditionelt været anvendt til forskellige ting. Hvor Bluetooth på grund af sit meget lave strømforbrug, men også lave datahastighed, er egnet til eksempelvis trådløse mobil-headsets, så er WiFi, der muliggør langt højere hastigheder, velegnet til trådløse internetforbindelser.

For nylig meddelte Wi-Fi Alliance, der blandt andre tæller Intel, Cisco, Microsoft og Apple, dog, at en kommende Wi-Fi-teknologi under navnet WiFi Direct vil gøre det muligt at koble Wi-Fi-enheder direkte sammen uden brug af et hotspot.

Dermed bliver det lettere at dele indhold mellem mobiltelefoner og computere, der undersøtter Wi-Fi, ligesom for eksempel opkobling til en printer kan foretages uden om selve netværket.

Det er lidt de samme egenskaber, man finder i standarden Bluetooth 3.0, der vil øge hastigheden til 24 megabit i sekundet fra tre megabit i sekundet.

"WiFi vil få et stort boost af WiFi Direct, der tillader peer-to-peer kommunikation mellem enheder på kort afstand. Endelig er det allestedsnærværende Bluetooth i stigende grad at finde i kombination med en række andre teknologier, heriblandt FM radio, GPS og WiFi," skriver ABI Research i rapporten.

En trussel mod hinanden?

ABI Research vurderer, at der i 2014 vil være Bluetooth i 70 procent af alle håndholdte enheder og 83 procent af alle netbooks.

Stort set samme forudsigelse finder man hos IDC, der tidligere har vurderet, at omsætningen på Bluetooth-markedet vil vokse med 14,5 procent om året frem til 2112, så den samlede omsætning til den tid er 3,3 milliarder dollars, omkring 17 milliarder kroner, på verdensplan.

Plads til begge teknologier

Teleanalytiker Torben Rune har tidligere her på computerworld.dk vurderet, at den nye WiFi Direct-standard ikke vil tage livet af Bluetooth, selvom WiFi dermed fremover vil kunne anvendes til ellers Bluetooth-egnede formål.

"De to teknologier supplerer hinanden rigtig godt … Bluetooth har et næsten ekstremt lavt strømforbrug, som Wi-Fi slet ikke vil kunne nå ned på."

"Men rækkevidde-mæssigt er også stor forskel på de to standarder. Går det højt, så rækker Bluetooth en 10-15 meter, mens en rækkevidde på 80-100 meter på Wi-Fi ikke er ualmindeligt," forklarede Torben Rune.

Han vurderer, at mens Bluetooth typisk anvendes til at forbinde mobiltelefon og headset, eller til at koble højtalere, tastaturer og mus trådløst til pc'en, så vil Wi-Fi Direct kunne anvendes i situationer, hvor det er større datamængder, der skal udveksles.

Et eksempel kan være, at man har fået præsenteret en PowerPoint fra en ekstern part, der så bagefter går hjem og sender filen på mail eller overfører den direkte på stedet via en USB-stik.

I en sådan situation vil Wi-Fi Direct være et oplagt redskab til at overføre filen trådløst direkte på stedet, hvor Bluetooth typisk vil være en for langsom teknologi til de større filer.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo