Er Dansk Bredbånd dømt inde eller ude?

15 allierede elselskaber meldte for nylig, at deres fibernet fremover bliver lukket land for fremmede udbydere. Dansk Bredbånd fortsætter dog ufortrødent i deres net.

Artikel top billede

Foto: Dansk Bredbånd.

De 15 elselskaber, der for nylig allierede sig, lukker deres net for fremmede tjenesteudbydere. Kun deres egen udbyder får plads i nettet.

Sådan var beskeden fra alliancens talsmand, Kim Frimer.

"De kan køre det, indtil vores kontrakter med dem udløber, men så er det ovre," fortalte han om de eksisterende udbydere i nettet.

En af de udbydere er Dansk Bredbånd, som dermed ser ud til at miste en stor del af sin kundebase. Firmaet leverer fiberydelser i flere af alliance-parternes net.

Men virksomhedens bestyrelsesformand, Svenn Dam, mener, at tjenesteudbyderen kan fortsætte med at levere ydelser i hovedparten af de net, hvor selskabet allerede er inde, lød det fra ham 2. december.

Og i dag fortæller han, at selskabet stadig ikke er blevet mødt med krav om at forlade nettet.

"Vi har en aftale, og den forholder vi os til. Og det, vi har hørt fra dem, vi har aftaler med, er, at de respekterer vores aftaler," fortæller Svenn Dam til Computerworld.

Svenn Dam ønsker ikke at fortælle, hvor lang tid aftalerne i de enkelte net løber, men det er i de fleste tilfælde så langt ud i fremtiden, som han kan se, har han tidligere fortalt.

Leverer i flere net

Dansk Bredbånd leverer blandt andet fiberydelser i de fibernet, som elselskaberne HEF, SEAS-NVE og Energi Fyn har gravet ned.

Energi Fyns bredbåndsdirektør, Carsten Hansen, fortæller, at selskabet ikke har opsagt kontrakten på nuværende tidspunkt med Dansk Bredbånd.

"Vi har kontrakt med Dansk Bredbånd, og så længe vi har den kontrakt, så kører vi selvfølgelig videre," fortæller han.

Og Dansk Bredbånd vil helt sikkert også et stykke tid fremover være i nettet.

"Der er en længere opsigelsesfrist i kontrakterne, men du får mig ikke til at sige hvor lang. Det er en kontrakt, vi har mellem Dansk Bredbånd og os," siger Carsten Hansen.

Han vil ikke stille nogen garantier for, om Dansk Bredbånd bliver eller forlader nettet.

"Det må konkurrencesituationen jo afgøre til den tid," siger han.

Ønsker Dansk Bredbånd med i alliancen

SEAS-NVE ønsker heller ikke at sige, at Dansk Bredbånd skal forlade elselskabets netværk. I stedet understreger forretningschef Mark Fabricius Bennet fra SEAS-NVE's fiberafdeling, at selskabet respekterer kontraken.

"Det gør vi helt generelt, men kontrakter er jo til for at blive genforhandlet," siger Mark Fabricius Bennet.

Han så dog gerne, at Dansk Bredbånd blev en del af alliancen.

"Vi er meget opsatte på at få Dansk Bredbånd med i den her fusion," siger Mark Fabricius Bennet.

Computerworld har også kontaktet direktør Jan Ravn fra HEF. Han ønsker ikke at udtale sig om sagen, men i stedet henviser han til Kim Frimer, der er talsmand for elselskabernes alliance.

Og Kim Frimer har altså tidligere udtalt, at Dansk Bredbånd kører på lånt tid i de allierede elselskabers fibernet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos