Intern magtkamp ulmer i den danske fiber-branche

Firmaet Dansk Bredbånd holder fast i retten til at sælge tjenester i de allierede elselskabers fibernet trods en trussel om at blive smidt ud.

Artikel top billede

Foto: Dansk Bredbånd

Hvem har ret til at sælge tjenester i elselskabernes fibernet?

Spørgsmålet rejser sig i kølvandet på den fælles fibersatsning, som 15 elselskaber etablerer sammen.

Forleden annoncerede elselskaberne, at de vil slå pjalterne sammen og dermed etablere et fælles selskab, der skal sælge tjenester som telefoni, internet og tv i deres fibernet. Det sker ved at fusionere tjenesteudbyderne Smile Content og Profiber.

Samtidig annoncerede Kim Frimer, der er administre-rende direktør i Energi Randers samt talsmand for det fælles fiberprojekt, at elselskabernes fibernet i fremtiden bliver lukket land for fremmede udbydere.

Dansk Bredbånd leverer imidlertid tjenester i dele af det fibernet, som flere af selskaberne i den ny fiberprojekt sidder på.

Og det kommer udbyderen også til fremover, fastholder bestyrelsesformand Svenn Dam fra Dansk Bredbånd, da Computerworld spørger ham.

"Vi har nogle individuelle aftaler med en række elselskaber. Langt hovedparten af dem er formuleret på en måde, så vi kan levere og sælge til nye kunder i al den tid fremover, som jeg kan se," siger Svenn Dam.

Kim Frimer ser dog anderledes på det.

"Hvis det er al den tid, han kan se ud i fremtiden, så er hans fremtid ikke særlig lang," siger Kim Frimer.

Kontrakter skal respekteres

Kim Frimer understreger samtidig, at der er kontrakter, som skal respekteres, men de udløber ifølge ham inden for en overskuelig fremtid.

"De kan køre det, indtil vores kontrakter med dem udløber, men så er det ovre," siger han.

Kim Frimer er øverste mand i Energi Randers, og selskabets forsyningsområde er ikke på listen over de områder, hvor Dansk Bredbånd leverer tjenester.

Svenn Dam undrer sig derfor over, at det er øverste mand i Energi Randers, der kommenterer Dansk Bredbånds aftaler, som ifølge bestyrelsesformanden er fortrolige.

"Det er påfaldende, at Kim Frimer, som vi ikke har nogen aftaler med, fordi han har haft et lukket net hele tiden, udtrykker sig om, hvilke aftaler vi har med de individuelle elselskaber," siger Svenn Dam.

Dansk Bredbånd: Ingen forhandlinger

Forleden stod der i dagbladet Børsen, at elselskaberne havde indledt forhandlinger med Dansk Bredbånd. Ifølge Kim Frimer ville elselskaberne gerne overtage de kunder, som Dansk Bredbånd har i fibernettet.

Parterne forhandler dog slet ikke i øjeblikket, lyder det fra Svenn Dam.

"Nej. Vi har ikke indgået i forhandlinger i de sidste mange måneder," fortæller bestyrelsesformanden.

Den udlægning ønsker Kim Frimer ikke at kommentere.

"Det har jeg ikke nogen kommentarer til," siger Energi Randers-direktøren.

I dagbladet Børsen blev Kim Frimer citeret for, hvis Dansk Bredbånd ikke ønsker at indgå i elselskabernes fiberalliance, så "kører vi videre uden dem".

Der er dog ikke så meget at diskutere, mener Svenn Dam. Dansk Bredbånd har i flere af elselskabernes net i dag kontrakter, som også er gældende fremover, lyder det.

"Vi forholder os til de elselskaber, som vi har en aftale med, og derfor vil vi ikke forhandle igennem pressen og drøfte den her slags ting gennem pressen," siger Svenn Dam.

Svenn Dam: Ingen pistol for panden
Dansk Bredbånd, der har kapitalfonden Dansk Kapitalanlæg og pensionsfonden ATP i ejerkredsen, har været igennem en række turbulente år med røde tal og skiftende direktører.

Mens Svenn Dam fastholder Dansk Bredbånds ret til flere af nettene i den nye fiberalliance, understreger han samtidig, at størstedelen af selskabets omsætning ligger uden for fiberalliancens fibernet.

"Kunderne fra energiselskaberne udgør 20 til 22 procent af vores kunder, og indtjeningen på de kunder er markant lavere, end den er på andre kunder, fordi det er forholdsvist dyrt at være i elselskabernes net. Så selvfølgelig betyder det noget, men langt hovedparten af vores kunder og dækningsbidrag kommer fra eget net og andre samarbejdspartnere," siger Svenn Dam.

Han afviser, at selskabet står i en meget kritisk situation, hvor grundlaget under virksomheden bliver revet væk, hvis elselskaberne skulle presse Dansk Bredbånd ud.

"Hvis der var tale om en pistol for panden, så ville vi måske se verden på en lidt anden måde," siger Svenn Dam.

Dansk Bredbånd leverer bredbåndstjenester hos blandt andre HEF i Himmerland og SEAS-NVE på Vestsjælland og øerne, der begge indgår i fiberalliancen. Selskabet leverer også bredbånd i det fibernet, som TDC for nylig købte af DONG, mens virksomheden også har eget net.

Fiberselskabet ComX står lidt i den samme situation som Dansk Bredbånd. Virksomheden leverer tjenester hos Syd Energi, og ComX-ejer Finn Helmer håber, at hans selskab fortsat kan levere i nettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S