Defekt IBM-grej sender dansk hostingfirma til tælling


Publiceret d. 5. februar 2010 kl. 13.09 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

Det gamle ordsprog er IBM's sælgere formentlig igang med at skrive 100 gange på tavlen hjemme i hovedsædet i Lyngby.

I hvert fald virkede den blade-serverløsning, som IBM for nylig leverede til hostingfirmaet One.com, ikke.

Den tekniske forklaring på problemerne, ifølge den meddelelse, som One.com har sendt ud til sine kunder, er, at der opstod en fejl i det switch-modul i enclosuren, som de nye blade-servere sidder i.

Kraftig netværksstøj
"Der er tale om en helt ny type switch, som IBM får produceret af Blade Network Technologies. I perioder registreres en kraftig netværksstøj fra switch enclosure-modulerne."

"Støjen forstyrrer driften og spreder i korte perioder problemerne til store dele af vores netværk, hvorved hele netværket bliver utilgængeligt," skriver One.com til sine kunder, der lørdag, søndag og mandag oplevede massive driftsforstyrrelser på deres sites og e-mail.

One.com har gennem de seneste seks måneder været i gang med en stor udskiftning af hosting-firmaets driftshardware, og man valgte at forlade sin gamle teknologi-leverandør HP til fordel for IBM, forklarer One.com's presseansvarlige, Thomas Medard Frederiksen.

"IBM præsenterede os for en løsning med blade-servere, som kunne levere en både stabil og hurtig løsning. Det har været med alle de bedste intentioner, så det har været rigtig skidt at opleve, at der er et lille - men meget vigtigt - element i det store setup, som fejler," siger han.

Ingen ved hvorfor det går galt
De defekte switch-moduler inde i de enclosures, som blade-serverne sidder i, fejler, og det er ikke lykkedes hverken IBM eller One.com's teknikere at finde ud af hvorfor.

"Det kører fint i starten, men efter en periode, sker der en hardwarefejl. Ingen ved hvorfor. Det er noget rigtigt rod."

Thomas Medard Frederiksen kan ikke oplyse, hvor store udgifter, det fejlbehæftede hardware påfører One.com.

Han kan heller ikke sige, om det drejer sig om en lille eller en stor sum penge, eller om One.com bliver holdt økonomisk skadesløs af IBM for det fejlslagne blade-serverprojekt.

IBM hængt til tørre
One.com har valgt at fortælle detaljeret om de tekniske problemer, og hænger derved deres nye teknologileverandør, IBM, ud som skurken i den mislykkede implementering.

"Det er vores strategi at være åbne og ærlige overfor vores kunder. Det mener vi, man kommer længst med. En stor gruppe af vores kunder har været frustreret, og de fortjener den fuldstændige og ærlige udmelding om problemet, i så detaljeret omfang som muligt," siger Thomas Medard Frederiksen.

Hvordan vil det påvirke jeres forhold til IBM?

"Vi har stadig et godt forhold til IBM. Så kort kan jeg sige det, men naturligvis skal problemerne løses. Vi har ikke i øjeblikket den nedetid, vi oplevede i weekenden og i mandags. Alle kunders sites og mails kører som de skal, men problemerne er ikke endeligt løst."

IBM og One.com's teknikere er lige nu i gang med at udskifte den fejlbehæftede hardware. De defekte switche fra IBM's underleverandør, Blade Network Technologies, bliver skiftet ud med Cisco-switche.

"Havde vi vidst, at der var en potentiel mulighed for det her, havde vi selvfølgelig ikke valgt IBM. Men ellers har vi ikke fortrudt samarbejdet med IBM, som vi opfatter som en seriøs og kompetent virksomhed i øvrigt," siger Thomas Medard Frederiksen.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2





Alle artikler om:
Server, It-markedet, Nedbrud, Teknologi


Kommentarer - Debatoversigt


Hvor stor er "en ordentlig bunke" ....
4 indlæg

ESD
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

I dette white paper kan du læse om de forskellige typer af katastrofer, der kan true...

I dette white paper kan du læse om nogle af de vigtigste funktioner ved virtualisering - med...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.