Et nyt digitalt kort fra Kulturarvsstyrelsen gør det muligt for arkæologer at finde fortidsminder i landskabet uden først at skulle bruge ske og pensel.
Ved hjælp af det såkaldte reliefkort er det nemlig muligt at se hidtil ukendte fortidsminder fra luften, fordi nedpløjede gravhøje, marksystemer og forsvarsanlæg oftest efterlader små ujævnheder i jordoverfladen, som er tydelige fra luften.
Egentlig skulle de laseropmålte data fra Kort- og Matrikelstyrelsens resultere i en bedre højdemodel, som kan bruges i forbindelse med planlægning af større anlægsarbejder, samt til udtegning af et mere tidssvarende landsdækkende højdekurvetema.
"Men det endte med at blive noget helt andet her i Kulturarvsstyrelsen," fortæller Niels-Christian Clemmensen, der er ekspert i topografi hos Kulturarvsstyrelsen, og har udarbejdet reliefkortet.
Ved at genbruge højdedataene og bearbejde dem i et næsten antikt modul til styrelsens MapInfo-program, har han i sin fritid skabt et arkæologisk værktøj med et imponerende potentiale.
Resultatet er et detaljeret reliefkort, som gør det muligt at se hidtil ukendte forhistoriske menneskeskabte efterladenskaber.
Med en kunstig skyggevirkning aftegner nuancerede højdeforskelle i landskabet sig, endda selvom der står træer eller anden bevoksning på stedet.
Data stammer fra Kort- og Matrikelstyrelsens samarbejde med forskellige private opmålingsfirmaer om indsamling af resultater fra luftbåren laserscanning af Danmark fra 2008, som er blevet brugt til det seneste højdekort over landet, forklarer Niels-Christian Clemmensen, som har 40 års erfaring med opmåling af fortidsminder.
Øjne så store som tekopper
"Da jeg første gang kiggede på nogle prøvedata, vi havde fået, rakte udtrykket "øjne så store som tekopper" ikke," siger Niels-Christian Clemmensen.
Han troede med andre ord ikke sine egne øjne, da han på prøvekortet, som viste et for ham kendt arkæologisk område, kunne se aftegningerne af hidtil ukendte forhistoriske dyrkningsarealer.
"Jeg tænkte: Det er sgu løgn. Her har du gået tre uger i en skov, og så kan de efter en halv times overflyvning præsentere et kort, hvor der er tre - fire marker mere med, end vi tidligere har målt op. Det er jo fuldstændig vanvittigt," siger Niels-Christian Clemmesen.
Det satte gang i et eksperiment, som kom til at tage 38 døgn af hans fritid, hvor det lykkedes at genbruge de mange milliarder målepunkter i et kortprogram, som ifølge Niels-Christian Clemmesen senest blev opdateret i 2004.
Han fortæller, at råmaterialet til reliefkortet er 21 milliarder højdemålinger, som er opdelt i 704 såkaldte fliser af data i lange strenge, der hver favner et geografisk område på 10 gange 10 kilometer og fylder 256 megabyte per styk i ASCII-format (American Standard Code for Information Interchange).
Ved at behandle disse data i en nærmest antik applikation til Kulturarvsstyrelsens sagsbehandlingssystem, MapInfo, har det imidlertid været muligt at opbygge et kort i grid-format, som kun fylder 115 megabyte per flise. En datamængde der passer bedre til datakraften i de computere som landets museer og folk i felten benytter sig af.
"Så kan du have hele landet med på en harddisk, når du er ude i felten," siger Niels-Christian Clemmensen.
Kan se dybden af sprøjtespor
Mellemregningen er ifølge Niels-Christian Clemmensen en meget flad fil, som der kan lægges kunstigt lys på, så alle forhøjningen danner skygger i billedet.
Han fortæller, at det kunstige lys kan flyttes rundt langs verdenshjørnerne for at afsløre andre detaljer i landskabet. Men som udgangspunkt står lyset, så det kommer fra nord, ligesom på et billede, der hænger på væggen, hvor lyset altid komme ovenfra, forklarer topografen.
"Ellers opstår der synsbedrag. Og det er den måde hjernen har lært at se 3D på," fortæller Niels-Christian Clemmensen, som udover lyset har tilføjet reliefkortet et transparent lag af luftbilleder fra 2008.
"Lige pludselig får du faktisk er landskabsbillede, hvor du på åben dyrket mark kan måle dybden af sprøjtesporene efter traktoren. Du kan se dem ligeså tydeligt," fortæller Niels-Christian Clemmesen.
Det betyder, at man ifølge Niels-Christian Clemmensen med den rigtige lysindstilling kan se de sørgelige rester af gravhøje, som er fjernet for mellem 200 og 300 år siden, selv på intensivt dyrkede marker, forklarer han.
Niels-Christian Clemmensen fortæller, at styrelsen i denne uge får udsendt en version af det nye kort til museer med arkæologisk kompetence, eller museer som har tilsyn med fredede fortidsminder, som dækker deres respektive lokalområder.
Arkæologisk revolution
Hos Bornholms Museer, som har ansvaret for fortidsminderne på klippeøen, har man allerede afprøvet og fået en version af det nye reliefkort fra Kulturarvsstyrelsen.
Det fortæller forhistorisk arkæolog og museumsinspektør Finn Ole Nielsen, der ikke er bange for at bruge ordet revolution om det nye digitale værktøj.
"Det her kort giver et helt fantastisk grundlag for at fokusere på det, vi ikke kender, og få det beskyttet mens tid er," siger museumsinspektøren.
Han forklarer, at kortet giver mulighed for at læse langt mindre højdeforskelle end hidtil. Men det mest fantastiske er, at arkæologerne kan kigge ned gennem skove og bevoksning, forklarer han.
"Vi kan se, hvad der ligger under trædækket. Vi får et redskab, hvor vi på forhånd kan se, hvor tingene ligger ude i skoven," siger han.
Han forklarer, at kortet giver muligheder, som arkæologerne ikke har set magen til, siden indførelsen af luftfotos.
Afslører ukendt forsvarsanlæg
Eksempelvis har kortet allerede afsløret et hidtil ukendt anlæg med en fuldstændig cirkelformet ringvold på 200 meter i diameter syd for Neksø, som i form minder om Trelleborg på Vestsjælland, dateret til omkring år 980.
"Vi ved endnu ikke, hvad det er. Men vi ved, at der skal laves fjernvarme i området, så de kommer nok til at grave i det. Så det giver jo nogle muligheder for at være lidt forberedt," siger Finn Ole Nielsen.
Han fortæller, at det med 50 gravearbejder om dagen alene på Bornholm, er komplet umuligt, fysisk at følge med i det hele. Derfor er netop kortets mulighed for på forhånd at afsløre væsentlige fortidsminder, meget vigtig, forklarer han.
"Det her kort giver os mulighed for i højere grad at vide, hvor vi skal være på dupperne," siger han, og peger på andre opdagelser af forhistoriske hulveje, agersystemer og mølleanlæg på øen.
Når det overhovedet er muligt at overse et ringvoldsanlæg i mere end tusind år, skyldes det ifølge Finn Ole Nielsen, at man ikke er ude og rode i det arkæologiske arkiv som jordbunden udgør.
"De fleste arkæologer sidder inde bag skrivebordet, ligesom jeg gør nu. De er ikke ude i arkiverne. Det har man amatører til," siger han.
Vil kunne se gennem jorden
Trods muligheden for at se hidtil ukendt fortidsminder, kan arkæologerne ikke sende skovl og murerske på pension. Men det nærmer sig, fortæller museumsinspektøren.
Med geofysiske målinger, der både benytter radar og magnetisme, vil det nemlig være mulig at se, hvad der befinder sig under pløjelaget, uden at ødelægge noget.
Men denne teknik er ifølge museumsinspektøren alt for kostbar til at dække hele landet. Derfor er drømmen at få lov til at benytte radarbilleder fra satellit, som ved hjælp af såkaldt remote sensing, gør det muligt at se gennem skov, mark og halvanden meter jordlag, til de kulturlag hvor fortidsminderne befinder sig.
Imidlertid er denne, oprindeligt amerikanske militære teknik, designet til at finde sovjetiske raketsiloer, endnu ikke frigivet.
"Det ville virkelig give et løft, hvis man kunne få overført teknikken til vores brug," siger Finn Ole Nielsen.
Samtidig ville såvel kommuner som landmænd med teknologien meget nemmere kunne holde styr på, hvor dræn-, vand- og kloakrør befinder sig i landskabet.
Alligevel vil arkæologerne heller ikke med denne landvinding kunne slippe skovlen helt. Kun håndkraft kan nemlig bestemme, om et fund tilhører eksempelvis sten-, bronze- eller jernalder, forklarer museumsinspektøren, som vurderer at kortet vil bringe mange nye fund over hele landet.
"Når vi lader folk kigge på de her kort, så skal der nok komme sensationer," vurderer Finn Ole Nielsen.
