IBM's nye kontorpakke klar til Microsoft-krig

Lotus Symphony 3.0 er ude i betaversion 2, og kontorpakken fra IBM er konstrueret til at tage kampen op mod Microsoft Office.

Artikel top billede

Den nyeste kontorpakke fra IBM's Lotus-division, Symphony 3.0 med kodenavnet Vienna, er af Big Blue selv blevet udskreget som it-gigantens forsøg på at bide kontormonopolet fra Microsoft i haserne og siden overhale den altdominerende Microsoft Office-pakke.

Lotus Symphony 3 beta 2 er nu på gaden, og det er den første IBM-kontorpakke, der er baseret på OpenOffice 3.x-serien. Den gamle Symphony var nemlig baseret på OpenOffice 1.x-serien.

I Lotus' Vienna-pakke er der kommet flere funktioner, der skal tage kampen mere direkte op med Microsofts Office-pakke.

Blandt andet er der kommet en forbedring af ODF til version 1.2 som en direkte hjælpende hånd til Word 2007-brugere og understøttelse af VBA-makroer, som giver brugerne muligheden for at køre applikationer i Symphony, selv om de er blevet udviklet i Office-pakken.

Derudover har Lotus-divisionen blandt andet tilføjet support for digital signatur, flere redigeringsmuligheder og mere fyldestgørende Java- og LotusScript API'er.

Samtidig fortsætter den gratis kontorpakke fra IBM også med at understøtte det omstridte .docx-format (OOXML).

Første opdatering om et halvt år

Den nye Symphony-pakke kalder IBM selv for det største udviklingstrin siden den første beta-lancering i 2007.

Selskabet planlægger også at komme med mindre lanceringer inden for det næste års tid, og opdateringerne drejer sig i første omgang om opgraderinger fra Vienna til to nye versioner med kodenavnene Amsterdam og Berlin.

Amsterdam vil blive gjort klar i det tidlige efterår, og opgraderinger tæller blandt andet yderligere support til VBA-makroer og Office 2007, hvor der er annonceret forbedringer til præsentationsprogrammet, der er en pendant til Microsofts PowerPoint.

I første halvdel af 2011 kommer så Berlin-pakken med yderligere VBA-opdateringer og links til andre Lotus-produkter som eksempelvis Foundations og Connections samt flere API-forbedringer.

Lotus Symphony 3.0 - eller kort og godt Vienna - er tilgængeligt til Windows-pc'er, Apple-pc'er samt til Ubuntu Linux, Red Hat Linux og SUSE Linux.

Beta-versionen af kontorpakken kan hentes gratis, men der kan også købes support for store virksomheder til en flatrate-pris, der ligger på omkring 140.000 kroner om året.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS