Cisco fyrer HP som forhandler: Nu er vi konkurrenter

Slut med de tætte bånd mellem Cisco og HP. Der er milliarder af kroner på spil.

Artikel top billede

De to langvarige teknologi-allierede, Cisco og Hewlett-Packard, bryder den tætte forbindelse.

Cisco meddeler, at selskabet ikke vil forlænge sin partner-aftale med HP, der gør HP til autoriseret forhandler af Ciscos produkter, når aftalen udløber med udgangen af april.

I et blogindlæg skriver Ciscos partnerchef, Keith Goodwin, at beslutningen skyldes, at de to selskaber efter Ciscos mening i større og større omfang konkurrerer mod hinanden, når det gælder hardware-salg til erhvervslivets datacentre.

"Vi har taget beslutningen, fordi vi ønsker større gennemsigtighed over for både partnere og kunder. Vi vil i fremtiden konkurrere med HP," siger han.

Slut med gode fordele

Helt konkret betyder beslutningen om ikke at forlænge aftalen, at HP ikke længere vil få rabat på kommende Cisco-produkter, som Cisco-partnerne ellers får.

Hertil kommer, at HP ikke længere vil få fordel af at være blandt de allerførste selskaber, der kan tilbyde nye Cisco-produkter til kunderne.

Cisco henter en væsentlig del af sin omsætning via salg gennem de godkendte forhandler-partnere.

Siden HP er blandt de helt store globale forhandlere med et årlige salg af Cisco-produkter på flere milliarder kroner, vil opsigelsen af aftalen kunne mærkes i både Cisco og HP.

Separationen af de to selskaber har været undervejs i flere år. Tidligere har HP eksempelvis været forhandler af mange af Ciscos high-end netværks-produkter til erhvervslivet, mens Cisco har anvendt HP-platforme til blandt andet fundament for selskabets netværks-udstyr.

Datacenter-kampen

I de seneste år har der imidlertid været meget fokus på udbygningen af de store datacentre, hvilket har fået de store it-producenter til at fokusere på at levere komplette datacenter-løsninger. Det kan du læse mere om her.

Hovedspillerne i dette marked er Cisco, HP, IBM, Oracle og Dell, og det kan sagtens være, at Ciscos lancering af Unified Computing System har været et afgørende skridt mod den endelige separation af de to selskabers ellers nære bånd. Det kan du læse mere om her.

Det understreges af, at HP for få siden siden købte Cisco-rivalen 3Com - og dermed lægger an til at blive en af Ciscos allerstørste konkurrenter, når købet efter alt at dømme gennemføres senere på året.

HP: Vi må kunne finde ud af det
Selv meddeler HP, at selskaberne forhandler om en ny aftale.

"Historien viser, at kunder og markedet forlanger både konkurrence og samarbejde mellem it-leverandørerne. De fleste store spillere konkurrerer på én aftale og er partnere på en anden for på denne måde at tjene kunderne bedst," skriver HP i en meddelelse.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS