Artikel top billede

Sygehus slås mod børnesygdomme i talegenkendelse

Sygehus Lillebælt er det sygehus i Danmark, som er længst fremme med talegenkendelse. Men det er ikke sket uden tekniske problemer, tvivl og menneskelige barrierer.

I starten af nullerne var dansk talegenkendelse en gadget-agtig teknologi, som muligvis kunne få en mobiltelefon med sort/hvidt display til at ringe den rigtige person op.

Det fortæller Kenneth Serup Jørgensen, der er administrationschef på Sygehus Lillebælt.

Derfor var direktionen umiddelbart udstyret med en sund skepsis, da det norske firma MaxManus i 2003 foreslog sygehuset et samarbejde om udviklingen af talegenkendelse til røntgenlæger.

Men fordi sygehuset allerede dengang havde elektroniske patientjournaler (EPJ) og flere andre it-baserede hjælpemidler til lægerne, eksempelvis digital diktering, var sygehuset interesseret.

"Yes. Nu kunne det faktisk være, at vi kunne få det værktøj, som kunne binde mange af disse ting sammen," siger Kenneth Serup Jørgensen.

Men sygehuset sagde først ja efter en heldig præsentation fra MaxManus, hvor en angiveligt askegrå direktør lod den ledende overlæge på sygehusets røntgenafdeling diktere selv. Det forløb stort set fejlfrit, selvom systemet ikke kendte overlægens taleprofil.

"Vi sad med kæben nede på konferencebordet. Det var helt fantastisk. Så vi sagde ja. Og i dag har rigtig mange røntgenafdelinger det her," siger Kenneth Serup Jørgensen om beslutningen.

Tekniske og menneskelige udfordringer

"Da vi var færdige med røntgen, besluttede man at gå videre med talegenkendelse, fortæller Kenneth Seerup Jørgensen.

En ny aftale med MaxManus og Acure, der leverer EPJ, betød udviklingen af en snitflade, som sikrede talegenkendelse direkte ind i EPJ-systemet på den ortopædkirurgiske afdeling.

Imidlertid skete det ikke uden modgang.

"Vi fik det, der hedder "lidt mange udfordringer". Det krævede rigtig god, vedholdende ledelse at få det implementeret," siger Kenneth Seerup Jørgensen.

Udfordringerne bestod både i tekniske problemer og menneskelige barrierer, hvor lægerne modsatte sig at lave sekretærarbejde. Selvom Kenneth Seerup Jørgensen på et tidspunkt tvivlede, er resultatet, at systemet i dag er ved at blive rullet ud på hele Sygehus Lillebælt, efter at have fungeret i flere år på nogle af afdelingerne.

Talegenkendelse giver bedre flow

Det nuværende Sygehus Lillebælt er formentlig det sted i Danmark, hvor talegenkendelse er implementeret på flest lægeområder.

Ifølge Kenneth Seerup Jørgensen er fidusen ved teknologien, at talegenkendelsen fjerner en masse flaskehalse.

Samtidig minimerer talegenkendelsen mulighed for fejl, fordi lægen skal kontrollere det dikterede med det samme, forklarer han.

Når der er så forholdsvis få steder i landet med denne teknologi, skyldes det ifølge administrationschefen, at en lang række sygehuse har været forholdsvis sent ude med implementeringen af EPJ. Hos Sygehus Lillebælt var man tidligt ude, og havde derfor den grundlæggende systemstruktur i orden.

"Vi kunne putte det på, fordi vi havde resten af systemporteføljen. Men ting tager tid, og vi er desværre ikke så gode til at lære af hinanden i sundhedssystemet i Danmark. Det kunne vi godt blive bedre til," siger Kenneth Seerup Jørgensen.

Væsentlig tidsrøver

Historien med talegenkendelse er dog ikke kun lyserød, afslører han.

I øjeblikket betyder udrulningen af en ny version af talegenkendelsen, at der er tekniske problemer med for lange svartider i systemet.

"Det er dybt tragisk, og det driller os lidt. Det er rigtig mange mennesker, der bliver besværet i at udføre deres arbejde, og det gider vi ikke have," siger han og fortæller, at en task force fra leverandørerne arbejder på problemet.

Utilfredshed med talegenkendelsen skinner også igennem i to såkaldte inspektorrapporter fra henholdsvis 2007 og 2009.

Rapporterne er udført af Sundhedsstyrelsen og fokuserer egentlig på uddannelsesmiljøet. Men noter i de to rapporter giver imidlertid et indblik i de ansattes lægers syn på talegenkendelse i Sygehus Lillebælt.

I 2007 hedder det således, at "arbejdet med dette system beskrives som meget tidsrøvende: Indføring af en forundersøgelse kan tage over 20 minutter. […]Flere speciallæger angiver at [have, red.] forøget deres konsultationslængde fra 20 til 30 minutter eller at have reduceret antallet af konsultationer. Der er tilkommet et betydeligt overarbejde. Det anføres fra den ledende overlæge, at disse dispositioner ikke afspejles i afdelingens produktionstal, hvilket må betyde, at den ekstra tid er fragået andre aktiviteter - formentlig herunder også uddannelse. Teknisk videreudvikling af systemet skulle være lovet."

I en senere rapport fra oktober 2009 er situationen ifølge inspektorrapporterne uændret.

"Det anføres fra alle lægegruppers side, at implementeringen af elektroniske hjælpemidler særligt i form af elektronisk talegenkendelse er en væsentlig tidsrøver i det daglige. Og dermed også med negativ indflydelse på uddannelsesmiljøet," hedder det i inspektorrapporten fra 28. oktober 2009.

Kenneth Seerup Jørgensen peger på, at der som ny læge på Sygehus Lillebælt er væsentligt mere it at forholde sig til sammenlignet med andre sygehuse, hvor brugen af it ikke er så udbredt.

"Det er klart, at når du som yngre læge står og skal tage ansvar, kan det godt være overvældende. Det skal jeg ikke kunne undsige," siger Kenneth Seerup Jørgensen.

Kenneth Seerup Jørgensen forklarer, at selvom udrulningen af talegenkendelse på Sygehus Lillebælt i dag overordnet kører som det skal, har projektet ligesom alt andet it et forbedringspotentiale.

"Der er plads til forbedring. Det er vi overordentlig opmærksomme på," siger han, og forklarer, at sygehuset som pionerer på området har fået en del af børnesygdommene i begyndelsen.

Sproglærere hjælper jappere

Kenneth Seerup Jørgensen forklarer, at målinger viser, at en rutineret lægesekretær og maskinen stort set er på omgangshøjde. Samtidig har det vist sig, at forståelsesproblemerne opstår for både talegenkendelsessystemet og den rutinerede sekretær.

"Hvis man japper helt vildt, så kan en lægesekretær altså heller ikke forstå det," siger han.

Han forklarer, at systemet er i stand til at genkende mellem 90 og 98 procent af de ord, lægen siger. Men det kommer an på, hvordan lægen griber opgaven an.

"Hvis du vender ryggen til og dikterer ind i væggen i stedet for mikrofonen, så bliver resultatet også derefter," siger Kenneth Seerup Jørgensen.

Han fortæller, at systemet eksempelvis ikke har problemer med at forstå udenlandske læger med dialekt, men at disse naturligvis har måttet kæmpe for det.

Mens talegenkendelsesprojektet på nuværende tidspunkt i udrulningen har sparet mellem 10 og 12 lægesekretær-stillinger, vinder en anden faggruppe indpas på sygehuset, forklarer Kenneth Seerup Jørgensen.

"Vi har et hold af sprogundervisere til støtte for vores udenlandske læger og andet personale," siger Kenneth Seerup Jørgensen og forklarer, at sprogunderviserne også hjælper danskere, som har svært ved talegenkendelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere