It-formand: Fint med farvel til KMD's gaveregn

Formanden for Foreningen af Kommunale it-chefer hilser KMD's gavestop velkommen.

Artikel top billede

It-chef i Egedal Kommune og formand for Foreningen af Kommunale it-chefer, Jørgen Kristensen, vil have det faglige i centrum.

KMD's meldning om gavestop til kommunale embedsmænd hilses velkommen af formanden for Foreningen af Kommunale it-chefer, Jørgen Kristensen.

"Det er helt fint med klare linjer," siger han.

Han peger dog på, at it-cheferne næppe er dem, der har boltret sig mest i KMD-hygge de seneste år.

"Sidst i 90'erne var vi vist mere interessante," siger han.

I stedet understreger han, at de afsløringer, der har været de sidste uger, giver et uholdbart billede af forvaltningerne generelt.

"Det er fair nok med faglige arrangementer, men ting i stil med Bruce Springsteen-koncerter i Herning eller andre koncerter handler altså ikke om it eller andet fagligt," siger han.

Formanden, der også er it-chef i Egedal Kommune, referer her til sagerne om de to kommunaldirektører, der har været til henholdvis koncert med AC/DC og Madonna på KMD's regning.

I stedet vil it-chefernes forening satse på studieture - hvor det faglige altså er i hovedsædet, understreger han.

Kommunaldirektør: Det eneste rigtige
Computerworld har også talt med kommunaldirektøren i Kolding Kommune, Ingemann Olsen.

Han understreger, at han aldrig har været på ture med KMD.

"Jeg går aldrig til fodbold, jeg går ikke til håndbold, jeg spiller ikke golf, og jeg går ikke på jagt. Så det er lidt svært at hælde noget ned over hovedet på mig," siger han.

Han hilser også KMD's melding velkommen.

"Det er en uskik med virksomheder, der smører. Det er ikke en opgave for KMD at rende rundt her på kontorerne og smøre medarbejderne," siger Ingemann Olsen.

Han peger på, at alene fordi det fører til mistanke om korruption, er det uheldigt.

Ikke Indre Mission

Kommunaldirektøren advarer dog samtidig imod at gå i alt for små sko.

"Ingen skal få mig til at tro, at nogen har besluttet noget, fordi de har fået en eller anden fedtemad på en eller anden restaurant," siger han.

"Det kan også blive mere helligt end Indre Mission," siger Ingemann Olsen.

Han understreger, at de færreste folk i hans organisation kan tage beslutninger om eksempelvis 10 millioner kroners KMD-kontrakter alene.

Derfor undrer han sig også over alt smørelsen, som han generelt ser forsøg på.

"Men det er nok, fordi de tror, at det giver goodwill. Enhver sælger forsøger at overbevise kunden om, at hans virksomheds produkt er bedst, og vejen til det er at blive venner med kunden," siger han.

Men han vurderer, at effekten af smørelsen må være minimal.

Udbud dæmmer op

Kommunaldirektøren siger, at tilbud om smørelse er udbredt.

"Computer-verdenen er kun en brøkdel af det. Det er mindst ligeså meget entreprenør-branchen, nybyggeri og alt muligt andet," siger han.

Han peger på, at udbud faktisk kan mindske smørelsen og mistanken.

"Desto mere udbud, vi får, desto mere falder sandsynligheden for smørelse," siger Ingemann Olsen.

Kommunaldirektøren peger på, at der via udbud er klare objektive kriterier for at vælge leverandør.

"I stedet for bare at ringe til en leverandør," siger han.

Afsløringerne om KMD's gaver udspringer netop af en sag, hvor cirka hver tredje af landets kommuner er under mistanke for at have brudt udbudsreglerne og tegnet kontrakt med KMD uden at gå i udbud.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job