Slut med gaver fra KMD - men problemet er ikke løst

ComputerViews: Selv om KMD efter massivt pres nu stopper med at forære kommunefolk dyre gaver, består problemets kerne.

Artikel top billede

ComputerViews: Det lille problem er væk, men det store består.

Efter lang tids pres og massevis af eksempler på, hvordan KMD - hovedleverandør af it-løsninger til kommunerne - har givet kommunale embedsfolk billetter til golf, dyre rock-koncerter og fodboldkampe, trækker topchef Lars Monrad-Gylling i bremsen og stopper med at uddele gaver til kunderne. Det kan du læse mereom her.

Lars Monrad-Gylling er kendt som en åben, fair og velartikuleret topleder.

Og det er sikkert rigtigt, når han fremfører begrundelserne for at have krydret faglige arrangementer med "socialt samvær" - altså på golfbanen, på et fodboldstadion eller til en koncert.

Sådan gør alle i det private erhvervsliv.

Rigtig mange selskaber har købt deres egne siddepladser på det lokale fodboldstadion, hvor de kan invitere deres kunder ud på fodbold, øl og mad - og uformelt samvær.

Der bliver også lystigt inviteret på ture til fjerne producentlande, og sponsorerer man et sportshold, er det givet, at sponsoratet bliver benyttet til at pleje kundekontakter ved at invitere gæster med til særlige sponsor-begivenheder, hvor kunderne kan få lejlighed til at møde sportsstjernene.

Spørg bare CSC og Saxo Bank.

De nære relationer gør, at man får "nemmere ved at løse en problemstilling," når "noget spidser til," som Lars Monrad-Gylling ganske rigtigt formulerer det.

Og det er ganske givet rigtigt, hvilket langt de fleste erhvervsfolk kan nikke genkendende til: Alting bliver nemmere, hvis man er på fornavn med hinanden.

Hvor blev den kommunale ansvarlighed af?

KMD blev solgt for to milliarder kroner for mere end et år siden efter mange år som en underlig privat-offentlig hybrid, der som aktieselskab med Kommunernes Landsforening som ejer af 100 procent af aktierne, hverken var helt offentlig eller helt privat.

Med salget til ATP og kapitalfonden EQT blev KMD imidlertid katapulteret ud som et 100 privat-ejet selskab, der som alle andre privatejede selskaber har som sin primære opgave at skabe værdi for aktionærerne. Punktum.

Denne markante forandring i hele KMD's natur er ikke nået ud i kommunerne, hvor embedsmændene stadig overhovedet ikke er i sync med virkeligheden. Det kan du læse mere om her.

KMD trækker stikket - men hvorfor lige det?

Faktisk er der meget, der tyder på, at embedsmændene mener, at de og KMD er en del af samme kommunale hold, som det var tilfældet i gamle dage, da KMD var ejet af kommunerne. Selvom KMD's primære opgave i dag er at tjene så mange penge som muligt.

Når KMD-chef Lars Monrad-Gylling i dag går ud og bedyrer, at KMD nu stopper med at forære kommunale embedsmænd billetter og ture uden faglig relevans, er det således, fordi han vurderer, at det vil have den bedste langsigtede værdi for selskabets ejere.

Han vil gerne undgå for mange ridser i lakken, for mange ubehagelige spørgsmål og mistanker og måske endda indgreb - altså alt sammen faktorer, der kan skade forretningen.

Kommuner bør selv sige stop

Men faktisk burde det ikke være Lars Monrad-Gylling, der skred ind og stoppede strømmen af venskabelige gaver i retning af embedsmændene.

Det burde have været kommunerne, der meddelte, at de omgående og uden dikkedarer og undtagelser ville begynde at afvise alle tilbud om irrelevante sociale arrangementer og andre smøre-gave fra både KMD og andre leverandører.

Det har de ikke gjort. Har de overhovedet noget at miste?

Det ændrer ikke på, at KMD selvfølgelig ved, at det er forbudt at bestikke embedsmænd og derfor selvfølgelig også har et medansvar.

Men når der er kommet en sag ud af KMD-gaverne, er det alene fordi, embedsmændene velvilligt har taget imod og har været aldeles blinde for, at KMD er et privat selskab, der alene har til formål at trække så mange penge som muligt ud af kunderne til gavn og glæde for selskabets ejere.

Selvom de mange gaver på flere måder symboliserer sagens kerne, er det langt fra den mest alvorlige konsekvens af kommunernes misforståede loyalitet over for KMD.

Tilbage står nemlig fortsat de mange it-ordrer, der tilsammen løber op i meget store millionbeløb, som kommunerne nærmest per automatik har placeret - og placerer - hos KMD uden udbud, uden mødereferater og uden den mindste kontrol med, om pengene kunne været blevet placeret bedre.

Det kan du læse mere om her. Og du kan læse om, hvordan kommunerne forsøger at kaste slør over udbuds-fuskeriet her.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech Lead til udviklingsteam i PET

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Afdelingsleder til Finans Systemer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect