ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Pwn2Own er en stor hacker-konkurrence, som du kan læse mere om her.
Det to mand høje hold bestående af Vincenzo Iozzo og Ralf-Philipp Weinmann knækkede iPhonen på under fem minutter, fortalte en talsmand for 3Com TippingPoint, som er det sikkerhedsfirma, der står bag konkurrencen, som kører på fjerde år.
Parret kunne samtidig glæde sig over den kontante belønning på godt 85.000 kroner, som udgør konkurrencens rekordstore præmie.
Den italienske universitetsstuderende Vincenzo Iozzo arbejder for for Zynamics GmbH, som er den virksomhed, der bliver ledet af den berømte forsker Thomas Dullien, bedre kendt som Halvar Flake. Ralf-Philipp Weinmann arbejder som forsker ved Laboratory of Algorithms, Cryptology and Security ved universitetet i Luxembourg.
Ralf-Philipp Weinmann er bedst kendt for at være en del af det team, der i 2007 demonstrerede, hvordan man kunne knække den trådløse sikkerhedsprotokol WEP langt hurtigere end nogen tidligere troede muligt.
Charlie Miller, en analytiker ved den Baltimore-baserede virksomhed Security Evaluators, scorede til gengæld hattrick, da han knækkede Safari på en MacBook Pro med ]Snow Leopard under konkurrencen.
Knækkede Safarai på 10 sekunder
Charlie Miller vandt priser ved at hacke en Mac i både 2008 og 2009, og sidste år knækkede han Safari på bare 10 sekunder.
Som belønning for dette års arbejde blev han tildelt en kontant præmie på godt 55.000 kroner.
Han er den første, der har vundet tre gange ved Pwn2Own.
Fortsættes ...



