Artikel top billede

Google sætter turbo på sine API'er

Google Data Protocol er blevet opdateret med nye funktioner, der gør Googles API'er hurtigere.

Computerworld News Service: For at gøre sine API'er hurtigere, introducerede Google i sidste uge to eksperimentale funktioner i Google Data Protocol: De såkaldte partial response og partial update.

Google Data Protocol giver udviklere en sikker metode til at skrive applikationer, der gør brugerne i stand til at få adgang til og opdatere data, der er opbevaret i Googles tjenester.

"Delvis svar og delvis opdatering kan tilsammen drastisk reducere, hvad der kræves af netværks-, hukommelses- og CPU-ressourcer for at arbejde med Googles API'er," fremhæver Kyle Marvin og Zach Maier fra Google Data Protocol-teamet i et blogindlæg.

Nedsætter svartid

De forklarer med et eksempel, hvordan delvis svar virker. Hvis en udvikler arbejder på en kalender-widget til Android, hvordan viser han så tidspunktet og titlen for nyligt ændrede begivenheder i Google Kalender?

"Med den gamle Calendar Data API ville man være nødt til at forespørge sin kalenders begivenheds-feed og derefter modtage en stor mængde information som svar på forespørgslen, heriblandt masser af ekstra data såsom deltagerlister og begivenhedsbeskrivelser," skriver Marvin og Maier.

"Men med tilføjelsen af delvis svar kan man nu benytte felt-parameteret, så man kun forespørger om relevant information, hvilket i dette tilfælde er begivenheders titler og tidspunkter.

Intelligent fortolkning

Hvis en udvikler ønsker at gøre en widget i stand til at ændre tidspunktet for begivenheder i kalenderen, så kan det nu let lade sig gøre med tilføjelsen af delvis opdatering, der kan redigere i data, der modtages i delvis svar, og ved brug af HTTP PATCH til at sende de modificerede data tilbage til serveren, forklarer de.

"Serveren fortolker derefter PATCH på en intelligent måde og opdaterer kun de felter, man valgte at sende. Gennem hele denne cyklus med at læse, modificere og skrive forbliver de data, der ikke er behov for, uberørte på server-siden," påpeger Marvin og Maier.

Delvis svar og delvis opdatering blev allerede fra starten af i sidste uge understøttet i varierende grad af YouTube Data API, Calendar Data API, Picasa Web Albums Data API samt Sidewiki Data API.

Der er planer om inden længe at tilføje understøttelse i de fleste Google Data Protocol API'er.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere