Forbrugerne kommer til at betale regningen.
Sådan lyder advarslen til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) fra den norsk-ejede telegigant Telenor.
Advarslen kommer efter, at videnskabsministeren i går offentliggjorde regeringens nye bredbåndsambitioner.
I ministerens bredbånds-plan bliver der lagt op til, at de danske teleselskaber skal tvinges til at udbrede super hurtige internetforbindelser til udkantsområder, hvor det ellers ikke er økonomisk rentabelt at etablere forbindelserne.
Ifølge Charlotte Sahl-Madsen vil teleselskaberne i fremtiden kun kunne få fingrene i nye frekvenser på mobilnettet, hvis de lever op til en række krav om dækning i Udkantsdanmark.
Videnskabsministeren bekræfter overfor Computerworld, at de første krav forventes at blive indføjet i forbindelse med auktionen om det snart ledige 800 Mhz-bånd.
Frekvensbåndet bliver ledigt i 2013, og videnskabsministeren forventer, at det kommer på auktion blandt teleselskaberne til næste år.
Restriktioner betyder højere priser
Men Henrik Skov, der er direktør for forretningsudvikling hos Telenor, advarer ministeren mod at pålægge teleselskaberne en tabsgivende forretning.
I sidste bliver det de danske telekunder, der kommer til at betale regningen, mener han.
"Flere restriktioner betyder, at det bliver dyrere for telesektoren at levere varen til kunderne. Og flere omkostninger vil i sidste ende også betyde højere priser for forbrugerne," siger Henrik Skov.
Han mener, at beboerne i landets udkantsområder må acceptere, at de lever i områder, hvor der ikke nødvendigvis er adgang til de hurtigste forbindelser på markedet.
"I nogle områder lever folk også med, at de har langt til motorveje eller andre dele af infrastrukturen, men det betyder jo nødvendigivs ikke, at de har det dårligere," siger han.
Telenor-direktøren opfordrer i stedet politikerne til at sikre, at der bliver brugt den teknologi, der er mest praktisk at anvende i den konkrete situation.
"Vi mener ikke, at de 100 megabit skal blive et mantra. Det vigtigste er, at der er fokus på hvilke opgaver, der skal løses. Bagefter må vi så overveje, hvordan vi vil løser dem på en økonomisk rentabel måde. I nogle områder giver det måske bedst mening med mobil-infrastruktur og andre giver det måske bedste mening med fastnet eller en helt tredje løsning," siger Henrik Skov.
Telenors konkurrent TDC afviser dog, at firmaets kunder skal frygte prisstigninger.
TDC vil ifølge kommunikationsdirektør Nicolai Due kun investere i frekvenser, hvis de er økonomisk attraktive.
Minister holder kortene tæt til kroppen
"TDC vil naturligvis ikke være interesseret i at foretage sådan en investering, hvis vi ikke ser en god forretning. Og på et så stærkt konkurrencepræget marked som telemarkedet, vil ingen slippe af sted med at have produkter, der ikke er prisskarpe," siger han.
Nicolai Due understreger, at TDC ser positivt på videnskabsministerens udspil. Men han vil dog ikke indgå i spekulationer om, hvad dækningskravene kommer til at betyde for TDC's fremtidige interesse i at erhverve sig nye licenser.
"Det afhænger af de specifikke krav. Men der skal naturligvis være en fornuftig sammenhæng mellem krav og betaling. På lang sigt skal det være en god forretning," siger han.
Ifølge Nicolai Due er det ikke muligt på nuværede tidspunkt at afgøre, hvordan en fornuftig vægtning mellem krav og betaling vil se ud.
"Det er umuligt at udtale sig om, før vi har nogle konkrete udbudsbetingelser, som vi kan forholde os til," siger han.
Minister tavs om betingelser
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil dog endnu ikke løfte sløret for hvilke betingelser, der vil blive stillet i forbindelse med de kommende frekvensudbud.
"Det har vi endnu ikke forholdt os til," siger hun til Computerworld.
Videnskabsministeren ønsker heller ikke forholde sig til Telenors advarsel om, at de nye kommende krav vil kunne resultere i højere priser for forbrugerne.
"Det kommer helt til at afhænge af, hvad det er for nogle betingelser, som vi lægger ind i auktionerne, og du kan jo sikkert også finde nogen, der vil sige, at det ikke bliver noget problem for forbrugerne," siger Charlotte Sahl-Madsen.
