Dansk spilindustri vokser

Rollespil som Everquest, børnespil på abonnement og gratis promotion-spil udviklet til virksomheder er kun eksempler på konvergensen mellem spilindustrien og Internet. Danske virksomheder er også på vej ind på markedet.

Af Rikke Sternberg, Computerworld

Når det går hedest til, er 86.000 krigeriske typer fra hele verden i gang med et blodigt slag mod drager og dæmoner i EverQuest. Spillet har over 330.000 tilmeldte brugere, der hver har betalt nogle hundrede kroner for en startpakke til eventyrspillet, og hver betaler de månedligt 10 dollar for adgang til en af de 22 EverQuest-servere og deres egen figur i spillet, som de dygtiggør og videreudvikler, ofte i flere år.

Rollespil som EverQuest, ejet af Sony, og Ultima II er blandt de største og mest komplekse tilbud, men udgør kun en fraktion af de interaktive spil, hvoraf de fleste endnu er gratis. Men analyseinstituttet Datamonitor forventer, at online-spil vil være det segment af betalt web-indhold, der oplever den største vækst i indtægt inden for de næste par år, og vil udgøre 13 procent af et marked med en værdi af 5,4 milliarder dollars i Vesteuropa og USA.

Danske aktører på vej

Den danske spilindustri er efterhånden ved at være en veludviklet størrelse med aktører som blandt andre Vision Park, IO Interactive og Savannah, men endnu mangler det store kommercielle gennembrud for danske betalingsspil på web. Det kan dog være på vej. Herhjemme har as-brandts.com netop investeret 12 millioner kroner i Ivanoff, der står bag børnespil som Magnus & Myggen, og som nu også vil ind på markedet for web-baserede spil, selv om det her lige så meget er nettet som distributionskanal, der har interesse.

Tau Steffensen, den nye administrerende direktør for Ivanoff og nok så kendt for sin tid hos ToyCity.com, ser et stort potentiale i både digital distribution af spil, hvor man downloader hele spillet mod betaling, og såkaldte games-on-demand, hvor man betaler abonnement for adgang til en spil-server.

? Vi tror meget på game-on-demand, hvor man måske betaler for adgang til et spil i en time. Vi har lige indgået en aftale med Bredbandsbolaget om at levere såvel on-demand-spil, som spil til download, siger han. For Ivanoff er det udbredelsen af bredbånd, der bliver den afgørende faktor for industrien.

Samtidig er gratis online-spil effektive magneter for portalerne. På Opasia.dk?s spilside er der ugentligt 25.000 spillere. Tilsammen udgør de mange facetter af online-spillene en vægtig økonomisk faktor.

? Det er en vækstbranche, siger fremtidsforsker Rolf Jensen, forskningsleder på Institut for Fremtidsforskning, om den Internet-baserede spilindustri og skabelsen af de nye, web-baserede samlingssteder omkring spil.

? Så længe vi er underforsynede med historier og appeller til hjertet, så vil der være et marked, siger Rolf Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere