Fredagens aviser om IT

Nye rekordtab på IT. DR og Sony i samarbejde om internetradio. Domsdatabase kritiseres. Slut med seks måneders binding af mobilbrugere. TDC løber med bredbåndsmarkedet.

Af Dan Jensen

IT-Erhverv

Nye rekordtab på IT

Analytikere vurderer, at der kan være flere ubehagelige overraskelser på vej, efter styrtdykket i IT-selskabernes værdi har udløst rekordstore underskud. Aktieanalytikere vurderer, at de selskaber, der har købt op i de seneste par år, er i farezonen. Analytikerne peger blandt andet på TDC og i-data som virksomheder, der kan blive nødt til tage konsekvensen af dyre opkøb. (Berlingske Tidende)

IT-Samfund

DR og Sony i samarbejde om internetradio

DR og Sony har sammen udviklet en ny type radiokanal til internettet. Samarbejdet betyder, at lytteren med et par klik kan købe den musik, der i samme øjeblik bliver spillet på net-radioen. DR og Sony inviterer nu andre aktører på plademarkedet til at gå ind i projektet, der skal løbe af stablen i løbet af efteråret. (Politiken)

Domsdatabase kritiseres

Advokatrådet og Domstolsstyrelsen er uenige om, hvad en fremtidig domsdatabase på internettet skal indeholde. Domstolsstyrelsen vil have, at samtlige domme fra Højesteret, Sø- og Handelsretten og landsretterne skal lægges ud på nettet i anonymiseret form. Advokatrådet mener, at en database skal redigeres efter samme principper som det eneste medie, der i dag bringer tidligere domme - nemlig Ugeskrift for Retsvæsen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Telefoni

Slut med seks måneders binding af mobilbrugere

Det vil snart være slut med danskernes stavnsbinding til det enkelte mobilselskab. Som det første mobilselskab herhjemme bryder TDC nemlig med mange års tradition på det benhårde marked, når selskabet snart begynder at stille kunderne helt frit umiddelbart efter de har købt en mobiltelefon. De billigste telefoner bliver til gengæld omkring 300 kroner dyrere, mens minuttakst og abonnement vil falde. Sonofon er positiv overfor ideen. (Berlingske Tidende / Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC løber med bredbåndsmarkedet

I årets første seks måneder gav TDC konkurrenterne baghjul på det hastigt voksende marked for ADSL-dataforbindelser, viser tal fra Telestyrelsen. Ved årsskiftet havde TDC og de to konkurrenter Tiscali og Cybercity leveret stort set lige mange af Danmarks da godt 26.000 ADSL-forbindelser. Det tal er siden da blevet tredoblet til knap 70.000. TDC sidder nu på 56 procent af markedet. (Dagbladet Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere