TDC satser på Norden igen

TDC har resigneret på privatmarkedet i Norge og Sverige. Nu vil selskabet, der har solgt fra i stor stil i Norden, tjene penge på store erhvervskunder, der blandt andet skal hentes hos norske Telenor og svenske Telia.

Først solgte TDC fra i Norden og købte op i Schweiz. Nu skal der satses på Norden igen.

TDC har indgivet et bud på en fjerdedel af aktierne i det islandske teleselskab, Tele Island og oprettede allerede sidste år Tele Danmark Internordia, et datterselskab under TDC erhverv, der er opstået ved at lægge aktiviteterne i norske Eltele Øst sammen med svenske Internordia.

Tele Danmark Internordia har til opgave at lokke de største erhvervskunder ind i folden i Norge og Sverige. Det drejer sig primært om finansielle kunder, men også kunder i den offentlige sektor og i energisektoren er velkomne.

I 2000 havde TDC en omsætning på omkring 500 millioner kroner i Norge og Sverige. Det tal blev sidste år fordoblet til en milliard danske kroner.

Telia bankede i tredje kvartal sidste år sin omsætning i de nordiske lande op til 5.858 millioner svenske kroner. Det svarer til omkring en syvendedel af den samlede Telia-omsætning.

Telenor har ud over posten i Sonofon i Danmark kun fastnet-aktiviteter i resten af Norden, så de to selskaber kommer i skarp konkurrence om erhvervskunderne. Selskabet offentliggør ikke omsætning for Norden særskilt.

Ridderen uden arme

Målet for Tele Danmark Internordia er nu at blive næststørste operatør i Sverige og Norge, efter henholdsvis Telia og Telenor.

Teleanalytiker John Strand mener, der er tale om en kovending med hensyn til TDC?s strategi.

? Nu har Tele Danmark trukket sig ud af Norden i to år, og så vil de have fokus på Norden igen. Det minder mig om ridderen uden arme og ben, der siger han stadig kan slås i Monthy Pythons film om de skøre riddere.

Han hentyder til, at TDC har overladt kontrollen over det svenske selskab Telenordia til Telenor, som i dag er eneejer af selskabet, og har overladt sin andel af norske Netcom til Telia.

Undrer sig

Dermed siger han ikke, at der ikke er plads til Tele Danmark på de nordiske markeder.

? Jo, man kan sikkert godt få nogle nordiske kunder, men hvad er det egentlig Tele Danmark vil, undrer han sig.

Privat- og mobilmarkederne i Norge og Sverige er for dyre at satse på i øjeblikket, mener TDC?s topchef Henning Dyremose. Han understreger dog, at det kan ændre sig.

Samtidig udelukker han ikke, at der godt kunne blive plads til et par raske virksomhedsopkøb inden for de to områder, set i lyset af den nuværende krise for underskoven af mindre teleselskaber i Norden i dag. TDC-topchefen mener samtidig, at Telia og Telenor er bange for at købe op i deres egne lande af frygt for myndighedernes indgriben.

I september overtog TDC 380 af norske Enitels kunder for en krone. Også Song Networks har leveret kunder til TDC. Der har længe været tale om konsolidering af teleselskaberne i Norden, og det står klart, at alle selskaberne har stor finansiel styrke i forhold til konkurrenterne i udlandet.

Henning Dyremose nægter dog fortsat at levere ved til alle spekulationerne.

? Nu har der været rygter om, at Telia skulle købe os, fordi SBC ville sælge, men vores forretning kører videre, som om vi altid vil være ejet af SBC, og jeg kan ikke sige andet, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
People Tech 2024

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

13. juni 2024 | Læs mere


Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

13. juni 2024 | Læs mere


Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere