Handy smartphone fra HTC

Hvis du leder efter en effektiv og funktionel smartphone, er HTC 4350 et rigtigt godt valg. Den har mange smarte features, nyttige funktioner og ikke mindst det geniale auto-slide – hvorved et funktionelt tastatur åbenbarer sig. Men som med mange andre smartphones halter det med batterilevetiden.

Handy smartphone fra HTC

I løbet af det seneste stykke tid har HTC budt på en lang række smartphones og business smartphones i forskellige design baseret på Windows Mobile 5.0.

Det gælder også HTC 4350, der foruden det indbyggede to megapixel kamera, videooptager, Bluetooth, WiFi, voice-recorder og touchscreen også er udstyret med det yderst funktionelle auto-slide QWERTY-tastatur.

Og der er bestemt ingen grund til at skjule, det alt i alt har været en ganske positiv oplevelse at stifte bekendtskab med den veludstyrede mobiltelefon og lommecomputer fra HTC.

God i lommen

En af de positive oplevelser er så afgjort både den handy størrelse og lave vægt, som betyder, at HTC 4350 ikke fylder alverden i jakkens inderlomme. Og i modsætning til mange andre smartphones kan den også let være i bukselommen hos de fleste mennesker i normal voksen størrelse, hvilket har været et problem med de ældre QTEK-modeller.

Helt fra mobiltelefonens barndom har det været meget populært at placere forskellige nyttige funktions- og genvejsknapper rundt omkring på telefonerne. En tendens, som er fulgt med til de fleste smartphones og PDA´er.

På nogle af de ældre modeller - for eksempel QTEK 2020i - var det desværre også et stort irritationsmoment med alt for lettilgængelige taster og knapper, der bulede ud rundt omkring på enhederne. Derved blev alverdens applikationer konstant aktiveret både ved almindelig brug – men især også i lommen.

Det problem er blandt andet løst ved indfatning af genvejsknapperne i designet på HTC 4350, så de ikke buler ud. Samtidig skal knapperne også aktiveres med et væsentligt mere fast tryk, hvilket fungerer rigtig godt.

Effektiv kommunikator

HTC 4350 er udstyret med rigtig god lyd i både mikrofon og højttaler. Der er overhovedet ingen interferens og generende støj i baggrunden, når der føres telefonsamtaler. Og med Bluetooth headset foregår både tilknytning og daglig brug også helt smertefrit.

Telefonopkald kan enten foretages ved at benytte genvejsfunktionen for kontaktpersoner, ved at bruge tasterne på den trykfølsomme skærm eller ved at benytte tasterne på auto-slide tastaturet.

Ved aktivering af tastaturet med auto-slide – der hurtigt håndteres med højre hånd – vender skærmbilledet automatisk fra lodret til vandret position, når overdelen med skærm skydes til venstre. Og selvfølgelig omvendt, når overdelen skydes tilbage.

Desuden er der ingen ”slinger” og tendens til løse fjedre, når telefonen med et ”smæk” deles på midten og bliver til en lille og effektiv miniwidescreencomputer, og hele mekanikken virker ganske robust.

Alt fungerer

HTC 4350 er spækket med en masse brugbare funktioner, som er yderst nyttige til en aktiv hverdag for enhver, som kombinerer telefon, trådløst netværk og minicomputer - og gerne vil have det i lommen.

Desværre er det endnu ikke lykkedes Skype at lave en version til Windows Mobile, hvor man kan tale over det trådløse netværket i en brugbar kvalitet. Der kommer tydeligvis hul igennem til modparten, men al samtale er reelt set umulig.

Dog fungerer de almindelige chatfunktioner upåklageligt, og der er vel ikke andet at sige end: ”Kom nu drenge, det kan I nemt lave, hvis I vil!”

Der er ingen grund til at dvæle ved kamera og videofunktionen, der tager hæderlige billeder, og fungerer, som det skal. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at benytte en lang række andre funktioner som for eksempel Mediaplayer, Excel, Word, Adobe Reader, push-mail samt Explorer. Det fungerer alt sammen helt perfekt, men mon det nogensinde bliver rigtig interessant at surfe på nettet med 240 gange 320 pixels?

Sammenlignet med en lang række af den senere tids smartphones er der ingen tvivl om, at HTC 4350 har været et fornøjeligt bekendtskab.

Den er handy, spækket med masser af spændende features, funktioner og applikationer og har også en fornuftig batterikapacitet, hvis det trådløse forbrug modereres i løbet af dagen. HTC 4350 får et stort femtal - ud af seks mulige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere