Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Galleri: Her jokker verdens mest kendte it-folk virkelig i spinaten

Det er svært ikke at jokke i spinaten, når man er en offentlig person. Se nogle af de slemme brølere, som nogle af verdens mest kendte it-folk selv har været ude om. De kunne bare have tænkt sig lidt bedre om.

Af Dan Jensen | Udgivet 11. oktober 2013 kl. 16.03

1 / 10

Galleri billede

Helt generelt hører koncerncheferne for verdens største it-firmaer til blandt de skarpeste knive i skuffen.

Alligevel sker det, at disse berømte strateger og virksomhedsledere helt taber fornuften på gulvet og disponerer mærkeligt og usammenhængende.

Klik videre og se nogle af de værste eksempler.

2 / 10

Galleri billede

Steve Jobs, Apple

Apples Steve Jobs havde angiveligt i årevis en uformel aftale med konkurrenterne om, at de ikke aktivt arbejdede på at lokke hinandens medarbejdere til at skifte job.

Steve Jobs gik meget op i aftalen og truede angiveligt endda Palm med en stor patent-sag for at sikre den hemmelige såkaldte no-hire aftale.

Aftalen var i sagens natur til skade for arbejdsmarkedets fri bevægelighed i Silicon Valley, hvor mange ellers kompetente folk pludselig ikke kunne få nyt job.

I 2010 indgik Apple, Google, Adobe, Intel, Intuit og Pixar forlig med det amerikanske justitsministerium med henblik på at stoppe no-hire-aftalen.

Du kan læse mere om Steve Jobs-fadæsen her: Hemmelig aftale: It-giganter må ikke headhunte folk.

3 / 10

Galleri billede

Eric Schmidt, Google

Steve Jobs var ikke alene om no-hire-aftalen.

Også Google-topchef, Eric Schmidt, var involveret, hvilket blev dokumenteret i en email-korrespondance, som han førte med andre Google-chefer om fyringen af en medarbejder i HR-afdelingen, der havde brudt no-hire-aftalen.

En af Google-cheferne skrev:

"Vær venlig at statuere et offentligt eksempel med denne opsigelse fra gruppen. Jeg vil gøre det klart, at vi har nul tolerance over for brud på vores policies."

Hertil svarede Eric Schmidt i en e-mail:

"Jeg vil foretrække, at vi gør det mundtligt, da jeg ikke ønsker at skabe et spor af papir, som kan danne grundlag for senere søgsmål."

Og der var ganske rigtigt ikke papir involveret. Men ordene var nu nedskrevet alligevel.

4 / 10

Galleri billede

Mark Zuckerberg, Facebook

Der findes mange intelligente og fremadstormende unge mennesker i it-branchen.

Det mener (den unge) Facebook-stifter Mark Zuckerberg også, og det lå sikkert til grund, da han til en konference i 2007 fastslog, at unge mennesker kort og godt bare er kvikkere end de gamle.

Dengang var han 22 år.

"Unge personer er bare klogere. Hvorfor er de fleste skak-mestre under 30? Jeg ved det ikke. Unge mennesker har bare enklere liv," lød det fra (den kloge) unge Zuckerberg.

Han er i dag i øvrigt 29 og er dermed i sin klogheds-periodes efterår.

5 / 10

Galleri billede

(Foto: HP)

Mark Hurd, HP

Hewlett-Packards ellers så succesfulde topchef, Mark Hurd, blev fældet af en sag om sex-chikane, der involverede den tidligere Playboy-model og underleverandør til HP, Jodie Fisher.

Angiveligt forsøgte Mark Hurd 'utrætteligt' at lokke Jodie Fisher til at have seksuelt samkvem med ham - i forventningen om, at det aldrig ville komme frem.

Du kan læse mere om sagen her: Her er brevet der førte til HP-topchefs fyring.

6 / 10

Galleri billede

Larry Ellison, Oracle

For få uger siden trommede Oracle tusindvis af partnere og kunder fra hele verden sammen til Oracle OpenWorld i San Francisco, USA.

Mange kom med forventningen om at skulle se (og høre) den altid flamboyante og underholdende topchef Larry Ellisons keynote.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Larry Ellison aflyste nemlig i sidste øjeblik sin egen keynote til stor undren for de mange tusinder gæster, der var kommet for at se ham. Larry Ellison ville hellere på havnen og se sejlbåds-race.

Læs mere om det her: Larry Ellison skred fra sin egen keynote.

7 / 10

Galleri billede

Meg Whitman, Hewlett Packard

Før Meg Whitman overtog posten som øverste chef for Hewlett-Packard, forsøgte hun at komme ind i politik, da hun stillede op til guvernør-posten i Californien.

Valg-kampagnen til en halv milliard kroner betalte hun selv, og hun stod rigtigt godt i meningsmålingerne, indtil det kom frem, at hendes private husholderske gennem ni år var en illegal immigrant uden amerikanske arbejdstilladelse.

Det var ikke så godt, da en af Meg Whitmans politiske hoved-emner var hårde straffe til selskaber, der hyrede illegale immigranter på bekostning af lovlig, amerikansk arbejdskraft.

8 / 10

Galleri billede

Scott Thompson, Yahoo

Når man befinder sig i de øverste lag i den internationale it-branche, er det en god ide, at man holder sig til sandheden om sine uddannelser.

Det gjorde Yahoo-chef Scott Thompson ikke. Den tidligere eBay-chef havde under ansættelsesprocedurerne anført, at han havde en universitets-grad i regnskab og computer-science. Men det havde han ikke. Og så røg han ud i en vældig fart igen.

Du kan læse mere om hans fyring her: Yahoo smider topchefen på porten efter ballade.

9 / 10

Galleri billede

Mike Lazaridis, RIM

Du kender ham måske ikke, men du kender hans produkt.

Mike Lazaridis stod i mange i spidsen for den canadiske smartphone-producent RIM, der stod bag det engang så populære smartphone-mærke BlackBerry.

BlackBerry er i dag i dyb krise, og det er usikkert, om selskabet klarer skærene.

Grunden kan vi måske finde udtrykt i et citat fra netop Mike Lazaridis, der i 2008 (året efter den første iPhone så dagens lys og omgående blev en enorm succes) blev spurgt om, hvad der netop nu var den mest spændende trend på mobilområdet.

"Komplet QWERTY-tastatur," lød hans svar.

"Jeg beklager, men sådan er det. Det er ikke noget, som jeg finder på," sagde han.

Du kan læse mere om BlackBerrys nedtur her: Ny rapport: BlackBerry er færdig - skynd dig at finde en anden leverandør.

10 / 10

Galleri billede

(Foto: © 2013 Ford Motor Company / Ford)

Alan Mulally, Ford

Han er egentlig direktør for bilfirmaet Ford, men han er i den seneste tid blevet nævnt som kandidat til at afløse Steve Ballmer som øverste chef for Microsoft i løbet af det kommende år, og derfor tager vi ham med her.

Sammen med topcheferne for General Motors og Chrysler drog Alan Mulally i 2008 til Washington for at bede den amerikanske regering om at støtte deres kriseramte bilfirmaer med svimlende 140 milliarder amerikanske skatte-kroner.

Eneste lille detalje: De tre topchefer ankom til mødet i hver deres private luksus-jetfly.

I årene op til mødet havde Ford fyret 51.000 ansatte og lukket 17 fabrikker. Men selskabet havde fortsat otte private jetfly til at transportere dets ledelse - herunder et fly reserveret til Alan Mulally og hans hustru.

Alan Mulally bor i Seatlle, og Fords hovedkvarter ligger i Detroit, og han tog blandt andet flyet hjem hver weekend og retur ved arbejdsugens begyndelse.

Læs mere om Alan Mulally her: Ny top-kandidat: Bliver han Microsofts nye topchef?

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld