Microsoft: Her er supervåben, som ingen kan matche

Microsoft Partner Konference: Microsoft udfordres fra mange sider. Men selskabet har ifølge sig selv noget, som ingen andre kan matche.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Washington DC, USA Microsoft ligger i indædt krig med en lang række forskellige virksomheder på en lang række forskellige områder.

Men overordnet tager selskabet det ganske fattet. For ingen kan - ifølge Microsoft selv - følge med, når det gælder den forretningsforståelse og den sammenhængskraft, som selskabets partnermiljø repræsenterer.

Sådan lyder den selvsikre melding fra direktøren for Microsofts erhvervsdivision, Stephen Elop, der på selskabets store partnerkonference i Washington, USA, af bedste evne forsøger at peppe den spirende optimisme rettet mod kommende vækst og øget omsætning op.

Sammenhængskraften mellem den omfattende vifte af Microsoft-produkter er ifølge ham Microsofts virkeligt tunge supervåben, når det gælder konkurrencen med rivalerne.

Det gælder især de produkter, der er rettet mod erhvervslivet, der fokuserer på et større sammenhængende billede, når regnearket er fyldt med tal for at udregne 'total cost of ownership.'

"Helheden er langt bedre end de enkeltstående produkter," siger Stephen Elop.

Alt handler om cloud

For Microsoft handler alt for tiden om cloud computing.

Med tiden skal alle Microsoft-produkter være cloud-baserede i en eller anden udstrækning og satsningen er ganske massiv, fokuseret og ensidig.

Paradigme-skiftet mod cloud computing - hvor infrastrukturen og alle fysiske sider af teknologierne håndteres fra centralt hold - øger denne sammenhængskraft ganske betragteligt, mener Stephen Elop.

"Muligheden for at få sammenhæng mellem produkterne vil accellerere i den kommende tid. Cloud computing er katalysatoren for den udvikling. På dette område kan ingen slå os," siger han.

Microsoft: Google fatter det ikke
Samtidig mener han, at Microsofts fokus på forretningsværdi kan føre selskabet frem i en god position i forhold til især Google, der er en af hovedkonkurrenterne, når det gælder cloud-tjenester til erhvervslivet.

De to selskaber slås indædt om markedsandelene, og Microsoft har da også med en vis bekymring noteret sig hver gang et selskab er overgået til Googles netbaserede tjenester inden for ikke mindst office-programmel.

I Danmark gælder det eksempelvis Berlingske Tidende, der i januar sagde farvel til Microsoft og goddag til Google.

Kunder er villige til at betale

Stephen Elop føler sig imidlertid overbevist om, at det er enlige svaler. For Microsoft - og selskabets partnermiljø - repræsenterer en forretningsforståelse, som Google ikke kan matche.

Den er ganske tydelig, når det gælder cloud computing, hvor alt det kedelige infrastruktur-halløj bliver fjernet helt fra de enkelte virksomheders it-afdeling, så de enkelte virksomheder kan fokusere ensidigt på forretningsværdi og optimering af forretningen.

Samtidig er udvikling og håndtering af teknologisiden jævn og stabil.

"De fleste erhvervskunder vil have leverandører, der forstår, hvad de vil. Den forståelse har et selskab som Google jo overhovedet ikke. Google lancerer bare nye produkter og sender en regning. Men det er den forståelse, som kunderne vil have. Og de er villige til at betale for den," mener Stephen Elop.

Uro blandt partnerne

Microsofts strategiske skifte mod cloud computing har tidligere vakt uro blandt selskabets partnere, der i flere tilfælde har følt sig presset til at forandre deres forretning i helt nye retninger og måske endda helt lukke forretningsområder.

Det skyldes ikke mindst, at Microsoft er rykket ind på markedet som hosting-leverandør i direkte konkurrence med de partnere, der ellers har haft dette område for sig selv.

I den nye model vil Microsoft selv i stadigt stigende omfang håndtere den fysiske infrastruktur i seks gigantiske server-parker, der skal dække hele verden.

Men muligheden for at tjene penge for partnerne er der stadig i meget høj grad, selv om Microsoft målrettet overtager en del af deres gamle forretning, mener Stephen Elop.

"Konsulentarbejde, flytte selskaber væk fra Lotus Notes, migrationsarbejde, integrationsarbejde, tilpasninger og så videre. Der er masser af meget attraktive muligheder," siger han.

Læs Computerworlds tidligere interview med Stephen Elop: Microsoft står ved en korsvej - er kursen den rigtige?

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks