Sahl-Madsen: Nettet kan blive vores vækstmotor

Reportage: Internettet kan bruges som vækst-motor. Men det kræver omtanke, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K)

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) opfordrede tilhørerne hos Dansk IGF (Internet Governance Forum) på ITU-universitetet i København til at bruge internettet med stor omhyggelighed i dag - og i fremtiden.

"Vi må og skal finde løsninger til udviklingen af nettet og hvordan vi bruger det, ellers bliver det ikke den driver for vækst, værdi og økonomi, som vi havde forestillet os," lød det fra videnskabsministeren.

"Der er problemer med nettet. Det er slet ikke til alt det, vi bruger det til. Det intelligente køleskab virker ikke, fordi vi er løbet tør for IP-adresser og brugerne er bange for virus," sagde videnskabsministeren til et fyldt auditorium med omkring 230 tilhørere, der alle var kommet for at høre om fremtidens internet.

Tvunget til at skifte navn

På konferencen var hun sammen med internet-faderen Robert Kahn en af hovedtalerne på konferencen Dansk IGF, der er arrangeret af IT- og Telestyrelsen, DI/ITEK, Dansk Internet Forum, Red barnet samt Medierådet for Børn og Unge.

Charlotte Sahl-Madsen sagde, at mulighederne med nettet står i kø sammen med udfordringerne - og stillede retoriske spørgsmål til salen.

"Hvordan sikrer vi, at borgere og politikere interagerer uden fladpandethed. Hvordan sikrer vi privatlivets fred på internettet? Hvordan sikrer vi innovation og vækt? Hvordan sikrer vi, at unge ikke skal ændre navn, når de bliver ældre," spurgte hun.

Detet sidste spørgsmål var en kommentar til Google-boss Eric Scmidts nylige kommentar om, at unge i fremtiden er tvunget til at skifte navn for at undgå at blive fanget af fortidens synder på sociale netværk.

De fire V'er

Videnskabsministeren løftede dog stemningen i rummet ved at fortælle om de mange velgørende ting som e-learning, telemedicin og kommunikation, som nettet har bidraget med.

"Vi skal huske, at vi selv bestemmer udviklingen af internettet i fællesskab med resten af verden, så det kan bidrage til viden, vækst, velstand og velfærd," lød det fra talerstolen.

"Der er ingen tid at spilde," rundede hun af.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job