Artikel top billede

Dell på banen igen - overgår HP i kampen om 3PAR

Først bød Dell milliarder for storage-virksomheden 3PAR, så overbød HP. Nu er Dell klar med en endnu større pose penge.

Det er kun 10 dage siden, at Dell meldte ud, at man havde i sinde at købe storage-virksomheden 3PAR, men siden da er prisen skudt voldsomt i vejret.

Dell var i første omgang villig til at betale omkring 6,7 milliarder kroner for 3PAR, men få dage efter meldte HP sig klar til at lægge omkring 9,4 milliarder kroner på bordet for samme virksomhed.

Selvom 3PAR efterfølgende meddelte, at Hewlett-Packards tilbud "efter al sandsynlighed" ville blive accepteret af 3PARs bestyrelse, så har Dell netop atter taget teten med et helt nyt - og højere - bud på virksomheden.

Selskabet oplyser, at det vil betale 24.30 dollar per 3PAR-aktie, hvilket giver en samlet pris for selskabet på 1,6 milliarder dollar eller 9,7 milliarder kroner.

Ifølge Dell har 3PARs bestyrelse accepteret dette, men handlen skal dog først godkendes af myndighederne.

Det fremgår ikke på det eftertragtede selskabs hjemmeside, om det hermed blot er et spørgsmål om tid, før Dell kan blive ny ejer - eller om HP får mulighed for at komme med et nyt bud.

Dell og HP's budkrig dækker over, at de - og andre 'allround'-teknologikæmper som IBM og Cisco - ser store indtjeningsmuligheder i den svimlende vækst, der er i erhvervslivets datamængder, hvor alle virksomheder tracker, måler og analyserer enhver form for tilgængelig data.

I takt med at digitaliseringen vinder indpas på alle niveauer i virksomhederne, vokser deres datamængder nemlig også, fordi alle handlinger i virksomheden registreres.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere