Artikel top billede

Per Tejs Knudsen stiftede cBrain i 2003

cBrain-direktør: Derfor blev 2009 det bedste år

Danske cBrain fik en fremgang i omsætningen på 21 procent fra 2008 til 2009. Samtidig var både omsætning og indtjening selskabets hidtil bedste. Få forklaringen her.

En omsætningsvækst på 21 procent fra 2008 til 2009, og en vækst i resultatet før skat på 76 procent.

Sådan lyder hovedresultaterne i cBrains 2009-regnskab.

Direktør og grundlægger Per Tejs Knudsen er godt tilfreds med resultatet, der er det bedste nogensinde.

"Vi har en længeresigtet plan om vækst, hvor vores fokus har været at lave en produktlinje til sagsbehandling i det offentlige," forklarer Per Tejs Knudsen.

Det er et skift i forhold til tidligere, hvor cBrain typisk lavede individuelle løsninger ud fra forskellige tidligere udviklede software-komponenter, mens de nye løsninger er færdige standardprodukter.

Standardprodukter er vejen frem

Siden 2008 har virksomheden dog fokuseret mere på udviklingen af standardprodukter. En af dem er cBrain F2, som selskabet også kalder "Viden-arbejderens desktop."

F2 er en ESDH-løsning, der indeholder et kombineret digitalt arkiv- og sagsbehandlingssystem, som blandt andet skal gøre sagsbehandling, samarbejde og personlig opgavestyring mere effektivt.

"Hvis du kan skabe et godt standardprodukt, så er der store muligheder i det. Vi har fået nogle ministerier med, som er glade for det, og det giver flere kunder," siger Per Tejs Knudsen.

I første omgang fik cBrain Socialministeriet med på vognen og senere har også Transportministeriet og Klima og Energiministeriet taget produktet til sig.

"Nu har vi tre ministerier der kører på nøjagtig det samme software. Og det er her, det for alvor begynder at blive sjovt, fordi vi kan dokumentere, at det er hurtigt og effektivt at implementere," fortæller Per Tejs Knudsen.

Blandt andet nævner han, at implementeringen i Klima og Energiminsteriet kørte over syv-otte uger.

"For et offentligt projekt er det ret hurtigt. Det er effekten af at have et standardprodukt," siger Per Tejs Knudsen.

Kig på udlandet

Samtidig har den nye satsning på standardprodukter betydet, at cBrain har kunnet flytte folk der tidligere arbejde med specialløsningerne som konsulenter for det offentlige til at udvikle produkter.

Per Tejs Knudsen mener, at der stadig er et stort marked for cBrains produkt i Danmark.

"Vi arbejder på at få mange flere kunder på den her løsning. Men alene i den offentlige sektor, er der rigtig mange brugere til sådan et produkt. Så vi mener, vi kan realisere en ganske betydelig vækst," siger Per Tejs Knudsen.

Dog er cBrain også begyndt at orientere sig udenfor landets grænser.

"Vi begynder i det små. Vi har startet med at oversætte produktet til engelsk. Det er en forudsætning for at kunne vise det uden for landets grænser," fortæller Per Tejs Knudsen.

Ideen er at prøve at få en fornemmelse for, om denne løsning også kan overføres til andre lande.

En barriere er det dog, at der også skal en stor omskiftning til i organisationen for, at man kan gå fra papir til digital sagsbehandling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere