Intentia overtager resterne af Catalog

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.


Svenske Intentia har overtaget resterne af konkursramte Catalog International. Der er stor begejstring over aftalen hos den danske direktør Tommy Larsen.

Intentia har købt alle kildekoder til e-procurementsystemerne i det konkursramte selskab Catalog International for en slik.
Beløbet er ikke offentligt, men direktøren for Intentias danske forretning, Tommy Larsen, fastslår, at prisen naturligvis slet ikke står mål med udviklingsomkostningerne. Dem anslår han til omkring 350 millioner kroner.
Aftalen indebærer også, at Intentia overtager 30 medarbejdere fra Catalog International, som skal arbejde i en selvstændig e-procurement-enhed hos Intentia.
Dermed er omkring halvdelen af de tidligere Catalog-medarbejderes fremtid sikret.
For Intentia betyder købet af systemet, at man nu kan tilbyde kunderne en komplet pakkeløsning indenfor collaborative systemer, som ERP, CRM og e-procurement.
- Perspektiverne i det her er ganske store, fordi vi igennem denne overtagelse nu har et helt produkt vi kan tilbyde kunderne, siger Tommy Larsen.
Tidligere skulle kunderne shoppe rundt hos både Intentia og Catalog, og derefter skulle systemerne tilpasses hinanden, hvilket kostede både tid og penge.
Overskud på 20 millioner
Intentia rider på en bølge af succes i øjeblikket. Den danske forretning offentliggør snart et regnskab der viser omkring 20 millioner i overskud.
På koncernniveau har den svenske koncerne et overskud på bundlinien på 100 millioner kroner.
Overskuddet forgylder samtidig medarbejderne, fordi Intentia for et stykke tid siden indførte en belønningsordning. Ordningen gik ud på at medarbejderne afstod 10-20 procent af deres løn mod at få udbetalt de penge, der lå over 100 millioner på bundlinien.
I alt skulle lige over 90 procent af de 3.400 Intentia-medarbejderne dele omkring 80 millioner kroner. De vil sige medarbejderne fik udbetalt 174 procent af det beløb, de indskød, fortæller Tommy Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere