Unikt indhold skal fylde tom kundebase

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.


HI3G er det eneste selskab på det danske marked, der har en UMTS-licens uden GSM-kunder i butikken. Operatøren satser på, at unikt indhold er nok til at hente kunder i Danmark.

Da mobilselskabet HI3G vandt en UMTS-licens sidste år på bekostning af Sonofon, betød det introduktionen af en femte operatør på det danske marked.
HI3G, der er ejet af Hong Kong-selskabet Hutchison Whampoa, starter dermed fra bunden, når de skal bygge deres UMTS-forretning op i Danmark og i resten af Europa.
Selskabet mener dog ikke, at den tomme kundebase er et problem. Devisen er, at hvis man kan servere nok unikt indhold til brugerne, vil de automatisk blive kunder hos selskabet og investere i 3G-terminaler.
- Vi har hele Hutchison-konsortiet i ryggen, så vi kan sprede investeringerne til vores teknologi på flere lande, og kan levere en terminal der appellerer til de danske forbrugere, siger Christian Jørgensen, der er nyudnævnt direktør for HI3G i Danmark.
Han har tidligere været en del af direktionen i Egmont, hvor han har arbejdet med medier. Hutchison ser sin forretning som en medieforretning, og Christian Jørgensen skal som direktør forsøge at skaffe eksklusiv-aftaler med indholdsleverandører og i starten bygge på lukkede standarder ligesom den japanske tjeneste i-mode.
Svært at få eksklusiv-aftaler
Det kan han imidlertid få mere end svært ved, vurderer teleeksperten John Strand, der gennem sit firma Strand Consult giver tele- og mediebranchen gode råd om, hvordan de skal forholde sig til den mobile fremtid.
Han levner ikke HI3G's strategi en eneste chance - hverken i Danmark eller i udlandet.
- Hvilket medieselskab vil tegne en ekslusiv-aftale med et selskab uden kunder. De vil samarbejde med alle selskaberne, siger han.
- Tiden er løbet fra lukkede standarder, det er fuldstændig dødt i dag. I stedet skal man indgå partnerskaber, og dele indtjeningen med sine indholdsleverandører, fastslår John Strand.
Men de udtalelser får ikke Christian Jørgensen til at vakle.
Han fastslår, at Hutchison ikke er ude efter et samarbejde med de andre operatører, der har kunder. Eksempelvis kunne Sonofon være interessant, da selskabet ikke har en UMTS-licens i Danmark, men til gengæld over en million mobilkunder.
- Vi taler med alle i øjeblikket, men vi mener ikke, vi behøver at samarbejde med nogle af de øvrige operatører, siger Christian Jørgensen.
Teleleverandørerne Alcatel og Siemens har angivet, at det vil være en fordel at have et eksisterende GSM-net at bygge på, når man skal indføre 3G-telefoni.
Heller ikke det, mener Christian Jørgensen bliver et problem for selskabet.
- Vi har ikke oplevet det som noget problem. Og med hensyn til at dele sendemaster, er det jo et gennemreguleret område i Danmark, siger han.
Han vil ikke oplyse noget om hvilke tjenester, der skal trække de danske forbrugere til, men mobile bankløsninger og videoklip kommer der formentlig fra HI3G.
I forvejen har Hutchison i England indgået aftaler med medievirksomheden EMAP, der giver adgang til indhold fra magasiner som FHM, New Woman og Smash Hits.
Hutchison vil lancere sit 3G-netværk i England efter sommerferien. Spørgsmålet er om der vil være 3G-telefoner på markedet på det tidspounkt
Økonomien i 3G:
Der er sat store spørgsmålstegn ved økonomien i det nye hurtige mobile datanetværk, UMTS (Universal Mobile Telecommunications System), der skulle kunne give datahastigheder på op til 384 Kbit/s.
I Danmark har selskaberne Orange, TDC, Telia og HI3G en UMTS-licens.
De danske licenser kostede tæt på en milliard kroner stykket og dertil kommer udbygningen af nettet som løber op i flere milliarder kroner.
Oven i det kommer så de penge operatørerne skal bruge til markedsføring og til tilskud til mobiltelefonerne.
På bundlinien bliver det for operatørerne et spørgsmål om at lokke brugerne til at bruge en større del af indkomsten til mobiltelefoni end hidtil.

Boks: hutchison whampoa
Hutchison Whampoa har ud over Danmark licenser til tredjegenerationsmobiltelefoni i Hong Kong, England, Italien, Østrig, Sverige og Israel Australien og New Zealand.
Mobilforretningen dækker også Kina, Macau, Indien, Thailand, Malaysia, Sri Lanka, Paraguay, Argentina og Ghana.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere