Lækre spegepølser med billedanalyse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


En spegepølse skal have den helt rigtige farve, før kunderne vil sætte tænderne i den. To speciale­skrivere fra DTU udviklede et nyt værktøj til auto­matisk billedanalyse af fødevarer.

Tag et billede af brødet, kiksen eller spegepølsen i stedet for at gå i gang med dyre kemiske analyser eller manuelle vurderinger. Der er mange muligheder for at bruge billedanalyse til udvikling eller kvalitetskontrol i industrien, og de nyudklækkede civilingeniører i softwaredesign fra DTU, Lars Nikolajsen og Jesper Rasmussen, kastede sig over et par af de mere velsmagende i deres afsluttende hovedopgave, der blev afleveret i starten af september. Og missionen lykkedes: Den software til billedanalyse, de to udviklede i programmeringssproget Matlab, viste sig generelt fint i stand til at vurdere produkternes beskaffenhed.
Ideen kom fra deres vejleder, der havde kontakter hos Danisco, og hovedopgaven blev også udført i samarbejde med firmaet. Hemmeligheden var at bruge et multispektralt kamera, som også opfanger lys, der er usynligt for det menneskelige øje.
- I forhold til at bruge et almindeligt billede, er der langt flere informationer i et multispektralt billede, særligt i de infrarøde bånd, forklarer Lars Nikolajsen.
Daniscos ønske til spegepølsesoftwaren var, at det skulle kunne vurdere nøjagtigt, hvilken farve kødet har. Det viser nemlig, hvor langt spegepølsen er nået i modningsprocessen, samtidigt med at kunderne styrer langt uden om grå og kedelige spegepølser. Det kan lyde simpelt at skulle måle farven på en spegepølse, men det er faktisk ikke så ligetil. Fedt- og kødklumper er blandet sammen i en stor pærevælling, så softwaren til billedanalysen må kunne skelne mellem fedt og kød.
I dag foretages vurderingen af kødets farve af en erfaren spegepølsefagmand, men det er en dyr og ikke altid helt pålidelig metode. Det vil billedanalyse kunne gøre overflødigt i fremtiden.
- Vores system kan nu i princippet det samme som en spegepølsemand, bare med mere objektive og reproducerbare resultater, forklarer Lars Nikolajsen.

Ved siden af spegepølseudfordringen arbejdede Lars Nikolajsen og Jesper Rasmussen også med måling af brøds fugtighed og af det "regntøj", der smøres på kiks, så de ikke bliver våde og bløde. I fagsproget kaldes det et barrierelag og består af blandt andet bivoks, der påføres i et meget tyndt lag. Er der huller i laget, strømmer fugtigheden fra fyldet mellem kiksene igennem og gør selve kiksen alt andet end sprød og indbydende.
Der var dog ikke meget kulinarisk fryns ved at skrive it-hovedopgave om mad. Danisco leverede de fleste multispektrale billeder klar til brug, så de to ingeniører mødte aldrig en spegepølse i levende live. Til eksperimenterne med kiks var de dog med i kiksbagnings-laboratoriet hos Danisco.
En fordel ved at skrive om madvarer var der alligevel: Det var noget nemmere at forklare venner og familie, hvad opgaven handlede om, i modsætning til hvis de havde fordybet sig i en mere teoretisk og "nørdet" problemstilling.
- Folk syntes det var pudsigt at skrive hovedopgave om spegepølser, men på den anden side kunne alle tale med om det, smiler Jesper Rasmussen.

De to madglade ingeniører fik 10 for deres opgave, da de den 20. september var oppe og forsvare spegepølseanalyserne. Men for Jesper Rasmussen er opgaven ikke slut. Han er blevet ansat hos Danisco, hvor han fra 1. november skal arbejde videre på systemet.
- Systemet er ikke helt fejlsikkert endnu, kunne vi se, da vi testede på flere data. Så planen er, at jeg skal finjustere og derefter prøve nogle helt nye ideer af, siger Jesper Rasmussen.
- Billedanalyse er ikke særligt brugt i fødevareindustrien, men der er mange muligheder, også i andre industrier. Vi overvejede for eksempel at bruge billedanalyse af dieselmotorteknik som et eksempel i opgaven, siger Lars Nikolajsen. Dieselmotorinteressen stammede fra MAN Diesel, hvor han havde et studiejob og nu er blevet ansat på fuldtid.

Billedtekst:

Specialeskriverne?
Computerworld taler jævnligt med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Lars Nikolajsen (t.v.) og Jesper Rasmussen har skrevet om automatisk billedanalyse af fødevarer.

KIKstest Kiks, der skal have regntøj på, og spegepølser med den rigtige farve. Lars Nikolajsen og Jesper Rasmussen havde fundet en utraditionel måde at bruge deres it-kundskaber i hovedopgaven fra DTU.

OriginalModTime: 19-10-2006 16:03:52




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere