Test: To lette Asus-bærbare til små priser

Asus stod bag den originale netbook: Eee 700. Siden har firmaet sprøjtet flere varianter af netbooks ud, end du kan tælle. De to seneste tæller dualcore processor eller stål-look. Se testen og vælg selv.

1. To små Asus-bærbare til små priser

Siden den første lille Eee-netbook model 700 landede på PC Worlds kontor direkte fra Taiwan via eBay, har undertegnede set og testet nok netbooks til næsten at nå kvalmegrænsen.  

For jo, de er smarte, og undertegnede har knuselsket flere modeller. Og de har gennemgået en lynhurtig udvikling fra de første modeller, som var lavet af aflagte dele til en selvstændig produktkategori.

Men der er også så mange af dem - Intel har solgt over 70 millioner Atom-chips siden 2008 - og indeni er de næsten alle sammen deprimerende ens: Atom-processor, 250 gigabyte harddisk og to gigabyte hukommelse. Undtagelserne kom blandt andet fra Asus og ikke mindst Sony, som lavede den lille Vaio P på blot 700 gram - men vi har aldrig helt tilgivet Sony, at vores 8.000 kroners USA-model døde efter fire måneder og var blottet for international garanti på trods af prisen. 

Heldigvis er markedet spækket med netbooks, som fortsat er til at betale. To af er nye, fra Asus og har været en tur omkring vores testbord.

2. Den alsidige: Asus 1015PEM Netbook

En af de interessante ting ved Asus 1015PEM er, at den kommer med en Intel Atom N550-processor på 1,5 gigahertz. Og hvor andre Atom-processorer i bærbare computere typisk kun har én processorkerne, har N550 to. Og desuden understøttelse af hyperthreading.

Det er teknologi, som ankom til stationære og store bærbare computere for en del år siden, men i en netbook er det relativt nyt. Prisen er selvfølgelig, at processoren nu kan forbruge op til 8,5 watt, mens den originale Atom ikke brugte mere end fire watt.

Heldigvis slår det ikke massivt igennem i batterilevetiden, da resten af netbook-teknologien (bundkort, skærme etc.) er blevet kraftigt forbedret siden de første Atom-enheder fra 2008.

Om det giver mening i en netbook, er et godt spørgsmål, men vi oplevede, at opgaver, hvor vi havde flere vinduer og programmer kørende, gik rimeligt, men ikke så flydende, som du måske er vant til.

Men det er og bliver aldrig en netbooks styrke at lave andet end at være skrivemaskine og surfe lidt. Og udviklingen i teknologien har samtidig betydet, at en iPad i dag kan levere en mere flydende web-oplevelse end en netbook.

Lidt hukommelse

Desværre kom vores testmodel med sølle 1 gigabyte hukommelse, hvilket er en irriterende flaskehals i en computer, der ellers kan meget mere. Grafikken klares af et indbygget Intel 3150 grafikkort, som kan håndtere lidt surfing, internetvideo og lidt film, men så heller ikke mere.

Vi gætter på, at 1015PEM vil være en endnu bedre oplevelse, hvis du installerer to gigabyte hukommelse og en SSD-disk i stedet for den sædvanlige langsomme harddisk. Men dybest set vil det nok bare efterlade dig 1.000 kroner fattigere med en lidt hurtigere netbook.

Af tilslutningsmuligheder finder du tre USB-stik, VGA, netstik og plads til et SD-kort. Skærmen er på 10 tommer, og opløsningen er på 1.024 x 600 pixels. Det er en skam, at der ikke er blevet plads til et HDMI-stik, som ellers er begyndt at finde indpas i alt fra kameraer til mobiltelefoner, men det siger måske lidt om Atom-platformens alder og behov for opdatering.

Prisen for en Asus 1015PEM er knap 2.700 kroner, hvilket er en god pris for en netbook med lidt mere punch, end hvad vi normalt ser.

3. Den smarte: Asus 1018

Asus har flere gange prøvet at gøre lidt ud af netbook-segmentet. Blandt andet med den ganske vellykkede Eee 1008 med (et lille) SSD-drev, som var flot, let og til at betale.

Det samme er vist tanken med Asus 1018, som er mere flad og slank end 1015PEM.

Modellen er helt sikkert designet til at virke mere eksklusiv, men vi synes ikke, det helt lykkes. Vores testmodel var hvid udenpå, sølv/alu ved tastaturet og sort i rammen omkring skærmen - men det samlede indtryk er bare lidt rodet. En helt  sort model ville måske være mere harmonisk, men ville stadig ikke skille sig ud fra mængden af netbooks.

Samtidig er det hvide tastatur på overfladen identisk med 1015PEM´s, men når du taster, virker tasterne blødere og lidt mere upræcise end kollegaens.

Touchpad'en er fin og præcis, men knapperne under pad'en meget stramme og kræver et godt fast tryk, før et højt "Klik!" annoncerer, at du har trykket den godt i bund.

Inden i maskinen

Inden i maskinen finder du en Atom N475 processor på 1,86 gigahertz, en enkelt gigabyte hukommelse og en harddisk på 250 gigabyte.

Skærmen er som altid på 10 tommer og med en opløsning på 1.024 x 600 pixels. Der er desuden adgang til SD-kort, VGA-stik, tre USB-porte og et netstik i siden. Det er med andre ord hardware som de fleste andre netbooks, og en god investering er at bruge 100-150 kroner på at skifte til to gigabyte hukommelse.

Prisen for en 1018 er omkring 3.100 kroner, men vi må tilstå, at vi har svært ved at se, hvad merprisen er værd i forhold til den lidt tykkere, men billigere Asus 1015PEM-model.

4. Konklusion: Tjek dit behov før du køber

Jeg elskede, da netbooks kom frem og har ejet og testet flere modeller, end det er værd at nævne. Men jeg er alligevel lidt skuffet over Asus 1018 og 1015-modellerne, og det er egentligt ikke deres skyld.

For skal du bruge en skrivemaskine, chatte og surfe lidt på nettet, er begge modeller gode - omend vi ville vælge den sorte 1015PEM med den mere alsidige processor og bedre tastatur.

Men kan du undvære tastaturet, har den teknologiske udvikling betydet, at en iPad - selv om den er noget dyrere - faktisk giver en bedre og mere glidende surfoplevelse. Og ja, vi ved godt, at det ikke er en computer og slet ikke kan sammenlignes. Men hvis du skal surfe og læse lidt mail, så er en tablet en teknologi, der er værd at overveje.

Hvis ikke, så vælg en Asus 1015PEM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere