Artikel top billede

KL's næstformand, Erik Fabrin (V), anser it som grundstoffet i sikringen af Danmarks fremtid. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Kommunerne: Vi har kun råd til at hjælpe hver femte

Standarder og heftige it-investeringer er vejen ud af krisen i den offentlige sektor. Og det hjælper ikke, at det offentlige har dårlige hjemmesider, når fire ud af fem borgere må klare sig selv.

Små 500 offentlige topchefer og -embedsmænd fra staten, regionerne og kommunerne er i dag trommet sammen i Bella Center i København til konferencen "Forvaltning og Digitalisering '10".

De mange deltagere er troppet op for at diskutere og blive klogere på, hvordan den offentlige sektor kan løfte serviceniveauet og blive mere (omkostnings)effektiv ved hjælp af digitaliseringen i det offentlige.

Den første taler på konferencen var næstformand i Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V).

Han startede med at fastslå, at besparelserne og effektiviseringenskravene i den offentlige sektor kun får ben at gå på, hvis hele den offentlige sektor tager fat om it-udviklingen og -implementeringen.

"Overskriften er, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, for det er ikke små justeringer vi står over for, men derimod en total ændring af den nuværende praksis. Og her er it og digitaliseringen helt afgørende faktorer," lød det fra Erik Fabrin på konferencen, der er arrangeret af Center for Offentlige Kompetenceudvikling (COK) og Center for Digital Forvaltning (CEDI).

Standarder i den offentlige sektor

Med udgangspunkt i kommunernes indspark til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 fremhævede Erik Fabrin tværoffentligt samarbejede bygget på standarder, som en af de væsentligste løftestænger, der skal bære Danmark igennem den finansielle krise og de dystre fremtidsudsigter med færre hænder og hoveder i den offentlige sektor.

Samtidig slog han et slag for, at standarderne skal indføres i lovgivningen.

I den forbindelse fremhævede han NemID, bygget på OCES-standarden, som en fællesløsning, der er lettet med opbakning fra hele den offentlige sektor samt flere hjælpende hænder i det privte erhvervsliv.

Som medspiller til standarderne kommer heftige investeringer i it som en anden afgørende løftestang, der kan understøtte arbejdsbyrden fra den konstant mindre arbejdsstyrke i det offentlige.

"Vi har ikke råd til at lade være med at investere i digitaliseringen. Men kommunerne skal være bedre til at investere sammen og producere flere fælles kommunale it-løsninger på alle velfærdsområder med Kombit som omdrejningspunktet," sagde Erik Fabrin om de kommende års kommunale it-satsning.

Fire ud af fem må klare sig selv

Som et konkret eksempel på it-løsninger, der skal aflaste kommunerne, nævnte Erik Fabrin kommunale hjemmesider.

"Dårlige hjemmesider koster kommunerne penge, fordi borgerne ikke nødvendigvis får den hjælp, som de trænger til og derfor ringer ind. Vi mener, at fire ud af fem danskere skal kunne betjene sig selv på nettet, for ellers har vi ikke råd til at hjælpe de 20 procent, der ikke kan klare sig selv på nettet," lød det fra Erik Fabrin.

Erik Fabrin havde ikke noget bud på, hvornår 80 procent af danskerne skal til tasterne. Tidligere tal fra KL har ellers lydt på, at 30 procent af danskerne skal selvbetjene sig selv i 2012.

Som afslutning på sit åbningsindlæg fremhævede Erik Fabrin, at overgangen til den fagre digitale verden, udover at være omkostningseffektiv, også skulle være et kvalitetsmæssigt løft.

"Digitaliseringen er en integreret del af velfærdsændringerne, som vi kommer til at arbejde med i de næste mange år. Derfor er det også vigtigt, at de digitale løsninger er bedre end de nuværende analoge," forklarede han til klapsalver fra de små 500 offentlige it-folk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere