Artikel top billede

Sådan kan kommunerne hente millioner på nettet

En mere brugervenlig online selvbetjeningsløsning til borgeren barberer over halvdelen af tidsforbruget af for den kommunalt ansatte, der skal behandle sagen.

Mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger på nettet kan spare masser af tid for de offentligt ansatte sagsbehandlere, som skal arbejde videre med borgernes henvendelser, skriver Videnskab.dk

Det viser et forsøg med nordjyske ansøgninger i byggesager, som forskere på Aalborg Universitet har gennemført i samarbejde med kommunerne og virksomheden Dafolo, der leverer selvbetjeningsløsninger til 65 danske kommuner og er den største hjemlige leverandør af netbaserede formularer til kommunerne.

Fra 51 til 18 minutter 
Forskningsprojektet viser, at sagsbehandlingstiden af en ansøgning i en byggesag gik fra 51 minutter til 18 et halvt minut, da borgeren fik mulighed for at benytte en mere brugervenlig online-løsning i stedet for det traditionelle pdf-dokument, man selv skal fylde ud.

Sagsbehandlerne skal altid gennemgå ansøgningerne, så der er under alle omstændigheder en efterbehandlingstid.

Men kommunernes sagsbehandlere skal bruge markant mindre tid på hver sag, hvis borgeren præsenteres for en bedre selvbetjeningsløsning, er konklusionen hos universitetsfolkene.

Pdf eller dialog

I forsøget med byggesagerne skulle testbrugerne lave elektroniske ansøgninger til to typiske byggesager, en garage og en tilbygning.

Brugerne prøvede både at udfylde de elektroniske pdf-formularer, som er standardløsningen på de fleste kommuners hjemmesider i øjeblikket, samt at levere de tilsvarende oplysninger via et nyt og mere brugervenligt dialogbaseret system, hvor borgerne bliver guidet gennem processen trin for trin.

"Hvis selvbetjeningsløsningerne er gode og til at forstå, vil borgerne gerne bruge dem. Men er løsningerne for dårlige, giver borgerne op og henvender sig i stedet til forvaltningerne, og så er det, at det koster tid for sagsbehandlerne,« forklarer Jan Stage, professor på Aalborg Universitets Institut for Datalogi, til Videnskab.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere