Artikel top billede

Video: Se Googles nye netbook slå sig løs

Nu har de første medier tampet løs på tasterne på Googles netbook, CR-48. Se Googles netbook og styresystemet Chrome OS udfolde sig her.

Sådan virker Googles nye netbook

Har du prøvet søgemaskinefirmaet Googles internetbrowser Chrome?

Hvis du har, tyder meget på, at du i praksis næsten har siddet med styresystemet Chrome OS på skødet.

Vores kolleger på amerikanske PCWorld.com har nemlig testet Google CR-48, der er en prototype af en netbook med Chrome OS med 12,1 tommer skærm - indtil videre forbeholdt test-virksomheder, udviklere og særligt udvalgte almindelige brugere. Masserne må vente lidt endnu.

Og indtrykket er, ifølge journalisten, at brugeroplevelsen føles som "Googles Chrome-browser i en flad, sort æske". Der er intet skrivebord i traditionel forstand og blot et meget basalt filsystem, du ikke kan rode med direkte.

Du har altså ikke mulighed for at vise og administrere dine filer på traditionel Windows Explorer-vis. I stedet er du afhængig af, at en bestemt app mener, det er relevant, at du får adgang til dine filer.

Det er en ekstrem form for minimalisme, hvor du stort set kun kan jonglere med den type apps, der kan køre direkte i din browser.

Den amerikanske redaktions Chrome-netbook ankom med blot ni apps installeret: en introduktion til Google OS, to spil, links til Gmail, YouTube, Google Maps, Google Talk og Chrome Web Store samt en app kaldet Scratchpad, der hjælper dig med at tage notater.

Journalisten konkluderer, at Chrome OS kan beskrives som "at gå på line - uden sikkerhedsnet". Et af problemerne er ifølge journalisten nemlig, at du risikerer at miste data, hvis maskinens 3G-forbindelse på et tidspunkt ryger.

Bliver du for en stund afskåret fra Google Docs, risikerer du miste værdifulde data, for du kan af gode grunde ikke bare kopiere din tekst ind i Word og fortsætte.

Mulighederne er stærkt begrænsede, og journalisten formåede under sin test udelukkende at redde et vigtigt dokument ved at indsætte det i app'en Evernote.

Klar på 15 sekunder

På plussiden fremhæver PCWorld imidlertid, at maskinen booter på bare 15 sekunder, og når du først er logget ind, tager det blot få sekunder, før du er klar til at få noget fra hånden.

Det er slet ikke så mystisk, når man tænker på, at Chrome OS overordnet blot skal hente et enkelt program ind i hukommelsen: Chrome-browseren.

Her kan du se en video med Googles sprællevende prototype-netbook. Du får også et glimt af styresystemet i levende live.

Hvis du vil se endnu flere lækre detaljer af det kommende Chrome OS, kan du besøge gadget-siden Engadget, der ligeledes har flået emballagen af Google CR-48 og testet løs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere