Artikel top billede

Sådan undgår du, at folk skvatter i søvn til din Powerpoint

Alt for mange præsentationer kvæler budskabet i endeløse punkt-opstillinger. Prøv i stedet dette trick, så dine tilhørere får overblik.

Du vil så gerne have det hele med i din præsentation. Give tilhørerne alle detaljerne, så de bliver sat ordentlig ind i sagen.

Hvordan gør du det?

Ja, hvis du er som hovedparten af alle præsentatører, så overdænger du de sagsløse tilhørere med en sværm af dias fyldt med punktopstillinger!

Du gør det sikkert i den bedste mening og fordi du er eksperten, er der nærmest ingen detalje, der ikke er et helt dias værd.

For det er jo et helt fantastisk interessant emne, du er ved at fortælle om og du vil jo gerne vise tilhørerne, at du er den rette mand til opgaven, der ved alt om emnet.

Overblik fremfor detalje

Men hvis du virkelig var den rette mand til opgaven, ville du også kunne formå at formidle de vigtigste detaljer på ganske få minutter - og kunne give tilhørerne et overblik over emnet, INDEN du dykker ned i de mest interessante detaljer.

Og her kan du med fordel inddrage et gammelt formidlingstrick, som du ganske givet har oplevet masser af gange i folkeskolen: At tegne en mental model over emneområdet i form af en tegning, der viser sammenhænge, modsætninger, processer eller hvad det nu er for et emne, du præsenterer.

Tegningen bliver så tilhørernes mentale model over emnet og de har nu noget at støtte sig til, når du taler om detaljerne. Du kan med fordel hive modellen (tegningen) frem, hver gang du skifter fokus eller flytter dig til en ny del af emneområdet.

Men for at give tilhørerne det bedste udgangspunkt er det vigtigt, at du opbygger den mentale model trin for trin foran tilhørerne.

Undersøgelser viser nemlig, at hvis du iagttager tilblivelsen af den mentale model, vil selve den proces også være med til at strukturere emneområdet i tilhørernes langtidshukommlse. Det giver dem en bedre forståelse af sammenhængene i modellen at se den blive skabt fra bunden, fremfor at du blot gennemgå den færdige tegning.

Brug animationsværktøjerne

Til at bygge den mentale model kan du med fordel anvende animationsværktøjerne i PowerPoint.

Du finder animationsværktøjerne på Animationer-fanen i Båndet i PowerPoint 2007 og 2010. Herfra kan du vælge mellem et meget bredt udvalg af animationseffekter og styre, hvordan og hvornår animationerne skal afvikles på objekterne på diaset.

Selv om der er mange, meget effektfulde og "larmende" animationseffekter, er det en god idé at begrænse anvendelsen til nogle få og mere afdæmpede animationer - og ikke mikse for mange forskellige animationseffekter på det samme dias.

Er du ikke den store mester udi tegningens kunst, kan du med fordel anvende figurerne på Figur-knappen på Indsæt-fanen og Multimedieklip på samme fane til at bygge din illustration op med.

Start med at bygge hele illustrationen og tilføj så animationseffekter til de enkelte elementer i illustrationen, så elementerne vises i den rækkefølge, du ønsker, for at give tilhørerne den bedste forståelse af den mentale model.

Sådan laver du animationen - trin for trin

Vælg det element, der skal animeres

Start med at markere det element, du ønsker at føje en animationseffekt til. Så snart elementet er markeret, kan du føje en animationseffekt til elementet ved at klikke på Mere-knappen i Animation-galleriet og vælge en effekt.

Tilpas animationseffekten

Ved hjælp af Indstillinger for effekt-knappen kan du tilpasse indstillingerne for den valgte effekt. Vælger du f.eks. animationseffekten Flyv ind, kan du vælge, om det markerede objekt skal flyve ind fra venstre, fra høje eller fra oven eller fra neden på diaset.

Få overblik med animationsruden

Vil du have et bedre overblik over animationen, kan du med fordel åbne Animationsruden ved at klikke på Animationsrude-knappen. Her kan du se de enkelte trin i animationen og skifte indstillinger for dem ved at markere dem i listen.

Hvordan skal animationen afvikles

Som standard skal du klikke på musetasten, hver gang du vil tilføje et nyt element til illustrationen. Det er smart, hvis du vil fortælle noget om hvert enkelt element, inden du går videre. Så kan du fortælle det, der hører til, og så klikke for at fortsætte gennemgangen.

Afspil præsentationen i ét stræk

Vil du i stedet vise animationen i ét stræk, kan du markere hvert enkelt enkelt element, klikke på pil ned-knappen yderst til højre og vælge Start efter forrige. Nu vises hvert enkelt element efter hinanden. Bemærk hvordan du kan se det på tidslinjen i Animationsruden.

Afprøv animationen

Du kan afprøve, hvordan animationen kommer til at tage sig ud i praksis, ved at klikke på Afspil-knappen øverst i Animationsrude-ruden. Så afspilles animationen. Du kan også klikke på Diasshow-knappen og gennemprøve animationen, som tilhørerne kommer til at se den.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere