Artikel top billede

Danmarks næste it-minister bliver en kvinde

Hvad enten Danmark får en rød eller en blå regering, står valget om den næste videnskabsminister mellem tre kvinder og en enkelt mandlig outsider. Se de fire favoritter til posten som it-minister her.

Læs også:
Så er valgslagsmålet skudt i gang på Facebook

Leder: Gør digitalisering til valgtema

Folketingsvalget i Danmark står for døren.
 
Og med valget vil der utvivlsomt blive skiftet ud på ministertaburetterne, hvad enten den siddende regering bliver siddende, eller rød blok vipper den fra dens trebenede siddeplads bestående af regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt det parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti. 
 
Den faglige hovedorganisation, LO's, ugebrev A4 har dristet sig til at stille ministerholdet i en kommende blå eller rød regering, som henholdsvis vil have Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning Schmidt som styrmand og statsminister. 

På posten som forskning- og videnskabsminister peger pilen i A4-vurderingen på tre kvinder og én mandelig outsider.   
 
Bliver ikke en socialdemokrat
A4 vurderer, at hvis S-SF vinder valget, så kan enten SF's Ida Auken eller Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen sætte sig til rette foran it-minister-computeren.
 
"Den post går soleklart til SF eller De Radikale, fordi Christine Antorini (S) har sat sig på undervisningsposten," skriver A4.
 
"Forskning, innovation og bedre universiteter er hjertebørn for en rød regering. Der kan blive flyttet ressortområder fra Undervisningsministeriet til Videnskabsministeriet, så posten bliver mere prestigefyldt. Det har topprioritet for alle tre partier i den røde regering," fortsætter ugebrevet sin vurdering.
 
Mandlig dark horse
Hvis det ikke skulle blive Ida Auken eller Sofie Carsten Nielsen, der bliver videnskabsminister i en rød regering, kunne Radikale Venstres næstformand og nuværende it-ordfører, Morten Østergaard, ifølge A4 være en dark horse til posten.
 
"Morten Østergaard kan være i spil, hvis han foretrækker den (posten som videnskabsminister, red.) frem for kulturministerposten."
 
En anden af den røde bloks it-ministerkandidater, Ida Auken, er i A4-vurderingen også blandt kandidaterne til hvervet som kulturminister.
 
Usikker fremtid for gammel opfindelse
Hvis den nuværende regering trodser meningsmålingerne og vinder valget, vurderer A4, at det vil være business as usual i Videnskabsministeriet.
 
Her har Charlotte Sahl-Madsen (K) regeret siden den foregående minister-rokade for lidt over et år siden - og hun vil givetvis blive siddende, hvis de borgerlige og Dansk Folkeparti hiver flest stemmer hjem.  
 
"Charlotte Sahl-Madsen har siddet med skandalen om hjerneforsker Milena Penkowa uden at få snavs på fingrene. Sahl-Madsens problem kan dog blive, at hun var tidligere formand Lene Espersens opfindelse, og i så fald kan "vennerne" i mellemtiden have fået andre interesser - også fordi chancen for at blive valgt til Folketinget synes minimal," hedder det i A4's dom.
 
"Selv om hun får pæne skudsmål, er hendes fremtid således usikker," skriver A4 om folketingsvalget for den nuværende videnskabsministers kommende valgkamp.

Læs også:
Så er valgslagsmålet skudt i gang på Facebook

Leder: Gør digitalisering til valgtema




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere