Artikel top billede

Foto: Jens Møller Nielsen (Foto: Jens Møller Nielsen)

Hjertekammeret i Danmarks internet får ny adresse

Nu etableres der et nyt internet exchange-knudepunkt for Danmarks internettrafik. Se her hvorfor det er tvingende nødvendigt at gennemføre manøvren.

Forstadsbyen Ballerup vest for København har længe været Danmarks svar på Silicon Valley, og nu får byen endnu en attraktion til teleselskaber og digitale indholdsleverandører.
 
For Danish Internet Exchange (DIX) etablerer nu endnu et internet-knudepunkt i Danmark hos colocation-virksomheden Interxion i Ballerup, der skal sikre redundans og flere forbindelser i det hastigt voksende internetværk.
 
"Internettrafikken er stigende, også i Danmark, og derfor er det nødvendigt med en udbygning af vores faciliteter for at kunne svare på efterspørgslen," forklarer underdirektør Martin Bech fra UNI-C, der driver DIX'en, og som er en styrelse under Undervisningsministeriet.
 
Sådan fungerer det
DIX'en er kort fortalt en switchbaseret central, hvor omkring 50 internetudbydere udveksler trafik.
 
Så når eksempelvis en Telenor-kunde sender en mail til en TDC-kunde, bliver han sendt til DIX'en og derigennem routet over på TDC's netværk i en dataudveksling - en såkaldt peeringaftale - der normalvis er gratis.
 
Det første internet-knudepunkt blev etableret i 1994 og står på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, hvor UNI-C driver DIX. Den fortsætter med at køre videre, selv om den nu får den en tvillinge-DIX i Ballerup. 

Udover DIX'erne i Lyngby og i Ballerup oprettede Nianet (en sammenslutning af 17 el-selskaber) sidste forår en pendant til Danish Internet Exchange ved navn EnergIX.
 
Billigere for Ballerup-virksomheder
Martin Bech fra UNI-C fortæller, at med etableringen af endnu et internet exchange-punkt i Ballerup vil lokale virksomheder kunne trække forbindelsen direkte til Interxions hosting-center frem for til den allerede eksisterende DIX i Lyngby.
 
"Afstanden vil i så fald blive kortere og dermed også billigere," siger Martin Bech.
 
Han fortæller, at der hidtil ikke har været stemning blandt DIX'ens omkring 50 medlemmer for at etablere en ekstra DIX, men Interxion holder indtil videre hånden økonomisk under projektet.
 
Målet er flere kunder
Hos Interxion er målet at kunne tilbyde nuværende og fremtidige kunder en unik mulighed for at være tæt på Danmarks andet helt store trafikudvekslingspunkt.   
 
"Vores aftale med DIX'en betyder, at vi nu skaber et helt unikt miljø for disse kunder, der får flere hurtige, direkte og økonomiske internetforbindelser til deres løsninger. Jo mere trafik, desto større fordele. Vi forventer dermed en yderligere vækst i kunder inden for hosting, cloud, streaming media," udtaler administrerende direktør Peder Bank, Interxion Nordic, i en pressemeddelelse.

Interxion har nu på europæisk plan i alt 19 internet exchange-aftaler inklusive den, der netop er blevet indgået i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere