Skat udsender falske rykkere efter CSC-strejken

Danske borgere og virksomheder risikerer at få rykkere fra Skat på grund af CSC-strejken, selv om restskatten allerede er betalt. Læs her, hvordan du skal forholde dig til de uberettigede rykkere.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Læs også:
Regeringen trækkes ind i CSC-konflikt

Prosa-tillidsmand opfordrer til ulovlig strejke

Selv om borgere og virksomheder allerede har indbetalt restskat, kan de risikere at modtage rykkerskrivelser som direkte konsekvens af strejken hos CSC, der står for driften af Skats it-systemer.
 
Flere af Skats systemer er ikke blevet opdaterede siden den 14. april. 

Derfor er der ifølge Skat overhængende risiko for, at de automatiske rykkersystemer sender et indtil videre ukendt antal rykkere ud til folk, der ellers har betalt, som de skulle. 
   
Alt andet end tilfredsstillende
Samtidig med de uberettigede rykkere for restskat kan der være bøvl med at gennemføre indbetalinger til Skat samt at få tilgodehavende tilbage.
 
Hos Skat hersker der fortvivlelse over de uberettigede rykkere til virksomheder og borgere.  
 
"Det er alt andet end tilfredsstillende, at CSCs konflikt har så vidtrækkende konsekvenser, at den giver problemer for Skats kunder. Vi tager situationen meget alvorligt, hvilket vi også har pointeret over for CSC, og beklager det unødige bøvl, som det medfører for vores kunder," lyder det fra departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet i pressemeddelelsen.
 
Se bort fra rykkerne
Skat understreger samtidig, at ingen data er blevet væk som følge af CSC-strejken.
 
"Indbetalingerne kan ses i Skats systemer, så snart systemerne opdateres igen. Borgere og virksomheder, der modtager en uberettiget rykker, kan derfor se bort fra rykkeren," hedder det i pressemeddelelsen.
 
Skattefar understreger, at der er en løbende dialog med CSC, men der er ingen tidsramme for, hvornår problemerne er løst.
 
Interesserede kan følge med i løbende opdateringer på Skats hjemmeside.

Læs også:
Regeringen trækkes ind i CSC-konflikt

Prosa-tillidsmand opfordrer til ulovlig strejke

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S