Artikel top billede

Forslag: Du må ikke længere gå anonymt på nettet

Overvågningen af danskerne skal strammes yderligere, hvis det står til en arbejdsgruppe hos Justitsministeriet.

Justitsministeriet vil stramme overvågningsskruen et par takker mere.
 
Således er en arbejdsgruppe hos Justitsministeriet i gang med en anbefaling til Folketinget, der vil kræve, at alle personer på åbne internetforbindelser hos eksempelvis bibliotekerne og på caféens trådløse netværk, skal identificere sig med en personlig kode for overhovedet at kunne komme på nettet.
 
Ideen er, at politiet eller Politiets Efterretnings-tjeneste med data fra åbne netforbindelser vil kunne efterforske terror mere effektivt, når ordensmagten kan se, hvem der er logget på det åbne net og ikke mindst, hvilke sites netbrugerne har været inde på, og hvem de kommunikerede med.
 
Det skriver Politiken. 
 
Brug CPR eller SMS
Hvordan folk skal give sig til kende på de hidtil åbne, anonyme forbindelser er endnu uklart.
 
Arbejdsgruppen hos Justitsministeriet nævner forskellige muligheder som eksempelvis cpr-numre, elektronisk signatur eller sms-løsninger.
 
Kravet vil dog ifølge Politiken være, at en netbruger "ikke får adgang til internettet, før oplysningerne om den pågældendes identitet er registreret og verificeret".
 
Rammer også virksomheder
Også store og små virksomheder bliver ramt, hvis anbefalingen bliver til virkelighed.
 
For hvis en virksomhed ikke kan påvise, hvem der logger på netværket, hvilket lige præcis er tilfældet med biblioteker og net-cafeer, så skal brugerne give sig til kende med en personlig kode.
 
Formålet med tilkendegivelsen på de hidtil åbne netværk er i lighed med den allerede eksisterende del af logningsbekendtgørelsen, at brugernes data skal logges og gemmes i et år hos teleselskaberne, så ordensmagten kan få adgang til dem i forbindelse med terrorbekæmpelse.
 
Ifølge Politiken skriver arbejdsgruppen i sin anbefaling, at registreringen af brugerne på det åbne net kan lade sig gøre, uden at det vil medføre "en reel begrænsning i den almindelige adgang til internettet borgere for borgere og virksomheder".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere