Artikel top billede

Microsoft advarer om sikkerhedshul i Windows

Så er den gal igen.

Microsoft advarer nu mod et åbent sikkerhedshul i lidt ældre versioner af Windows. Hullet kan udnyttes til at plante malware på computeren uden at brugeren kan gøre ret meget for at forhindre det, og der findes indtil videre ikke nogen patch som lukker hullet.

Ifølge softwarefirmaets blog og denne Security Advisory ligger sårbarheden i Windows Graphics Rendering Engine under Vista, Windows Server 2003 og Windows XP. Hullet findes angiveligt ikke i Windows 7 eller Windows Server 2008 R2.

For at udnytte sårbarheden skal angriberen lokke sit offer til at besøge en webside med indlejret malware-kode eller åbne en manipuleret Word- eller PowerPoint-fil.

Herefter har angriberen fuld adgang til systemet og kan installere og fjerne programmer, kopiere data og oprette nye brugerkonti.

Microsoft fortæller at man ikke har kendskab til aktive angreb som udnytter sikkerhedshullet. Det er uklart hvornår der kommer en sikkerhedsopdatering som fjerner problemet. Den næste regulære patch-dag er den 11. januar.

Hvis patchen ikke er færdig inden denne dag, kan der gå endnu en måned inden sårbarheden bliver fikset.

I mellemtiden kan man minimere risikoen ved at begrænse adgangsrettighederne til shimgvw.dll, men det fører til at forhåndsvisningen af billeder ikke længere fungerer korrekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere