Artikel top billede

Symbian er ikke længere open source

Nu er der kun begrænset adgang til kildeteksten til Nokias smartphone-operativsystem.

”Not Open Source, just Open for Business,” lyder overskriften på et blogindlæg fra Nokia. Her slår den finske mobilgigant fast, at Symbian ikke længere er open source. I begyndelsen af april flyttede operativsystemet fra Symbian Foundation til Nokia. Det er altså ikke længere muligt at hente kildeteksten hos Symbian Foundation.

Kildeteksten til Symbian kan stadig hentes hos Nokia, men det kræver først en registrering og godkendelse fra Nokia – og det passer dårligt sammen med open source-tankegangen.

Det har ført til spekulationer om, at Symbian ikke længere er open source, som Nokia altså nu har bekræftet.

”Nokia gør Symbian platformen tilgængelig under en alternativ, åben og direkte model, for at sikre at vi fortsat kan samarbejde med de resterende japanske OEM'er og den relativt lille gruppe af partnere inden for platformudvikling som vi allerede samarbejder med,” skriver Nokia.

Derfor vil Nokia begrænse adgangen til koden til de partnere, som allerede samarbejder med firmaet på Symbian-platformen. Der er tale om en såkaldt Nokia Symbian License, som altså ikke er en rigtig open source-licens.

Samtidig understreger Nokia, at softwareudviklere fortsat kan få udviklingsværktøjer, dokumentation og anden støtte gennem Forum Nokia.

Trods Nokias beslutning om at skifte til Windows Phone regner selskabet stadig med at sælge yderligere 150 millioner mobiltelefoner med Symbian. Nokia vil også videreudvikle Symbian i begrænset omfang.

Symbian blev oprindelig stiftet i fællesselskab mellem Nokia, Ericsson, Motorola og Psion i 1998, men senere overtog Nokia alle aktieandele for 410 mio. dollar. Herefter blev aktiviteterne samlet i Symbian Foundation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere