Artikel top billede

USA vil hyre privat hær til cyberkrig

Tidl. CIA-chef foreslår at USA bør hyre private firmaer til at føre krig i cyberspace.

I en tidsalder hvor cyberkrig er mere almindelig end væbnede konflikter i den fysiske verden, kan det være nødvendigt at inddrage den private sektor i en mere offensiv rolle. Det sagde den amerikanske general Michael Hayden, der er tidligere chef for NSA og CIA, under en paneldiskussion på Aspen Security Forum i denne uge.

Hayden sagde at der kan være brug for et ”digitalt Blackwater” med henvisning til det meget kontroversielle private firma, der har leveret lejesoldater til den amerikanske hær i Afghanistan og Irak. Blackwater er blevet kritiseret for sin brutale fremfærd overfor især civile og den private militærkoncern har siden skiftet navn til XE Services.

Den tidl. CIA-chef mener at Blackwater-lignende private virksomheder kan spille en langt mere aktiv rolle når det gælder cyberkrig end det er muligt i rigtige krige. De kan altså ikke kun forsvare andre virksomheder, men også gennemføre angreb mod fjenden.

”Vi kan komme til et punkt hvor 'forsvar' bliver defineret mere aktivt og aggressivt selv for den private sektor og hvor det, som er tilladt der, er noget som vi aldrig ville lade den private sektor gøre i den fysiske verden,” sagde Hayden.

Han henviser til at militæret allerede har privatiseret bestemte opgaver og overdraget dem til virksomheder som Blackwater.

”Nu kommer du til et nyt område hvor der ikke er sat præcedens for, hvad vi kan forvente at myndighederne kan gøre – eller hvad vi vil tillade myndighederne at gøre,” lyder meldingen fra Hayden.

I denne uge holdes den store hacker-konference Defcon i Las Vegas og det har også tiltrukket CIA, NSA og andre mere eller mindre hemmelighedsfulde organisationer, som alle håber at hyre de bedste hackere.

”I dag er det cyberkrigere vi er på udkig efter, ikke raketforskere. Det er det kapløb, som vi er midt i. Og vi har brug for de bedste og klogeste til at tage denne opgave som cyberkrigere,” siger Richard George, teknisk chef for cyberforsvar hos NSA, til Reuters.

NSA har allerede 30.000 ansatte og forventes at hyre yderligere 1.500 i det kommende år – de fleste af dem eksperter i cybersikkerhed.

Nu kunne man tro at det vil føre til kultursammenstød mellem nålestribede regeringsfolk og fritænkende hackertyper, som hader enhver form for autoritet.

Men Richard George siger til Reuters, at man har formået at opsuge hacker-typerne i organisationen.

”Når jeg går ned gennem korridorerne er der folk, som jeg ser hver dag, og alligevel ved jeg aldrig hvilken farve deres hår vil være den dag. Og det er en bonus hvis de har sko på. Man kan sige at vi har været en bunke nørder i meget, meget lang tid,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere