Artikel top billede

Mere end hver anden pc-processor har nu integreret grafik

På kort tid har cpu'er med integreret gpu erobret markedet.

De seneste IDC-tal for mikroprocessor-salget i kalenderårets andet kvartal viser at 60 procent af de solgte pc-processorer nu indeholder en IGP (integreret grafik-processor). På forhånd var 2011 udråbt til at blive året, hvor cpu'en (central processing unit) og gpu'en (graphics processing unit) ville smelte sammen, og det ser altså ud til at holde stik.

De fleste nye modeller fra Intel og AMD indeholder da også integreret grafik. Det gælder både Sandy Bridge processorserien fra Intel (Core i-2000) og Fusion fra AMD (herunder den nye Llano A-series samt E, G og Z). Intel sælger også Atom-processorer med integreret grafik.

Men IDC kan ikke svare på, om de integrerede grafik-kerner overhovedet bliver brugt, eller om de nye processorer fortsat bliver solgt i computere sammen med et selvstændigt grafikkort. Selv i de hurtigste modeller kan ydelsen i IGP'en stadig kun sammenlignes med en grafik-processor i mellemklassen.

IDC's tal viser også at det globale mikroprocessor-salg er faldet med 2,9 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. I forhold til samme periode året før er salget stort set uændret.

Det gælder dog kun hvis man kigger på de solgte styktal. Hvis man kigger på omsætningen, så er der om tale om en stigning på 5,4 pct. på et år.

Intel har en markedsandel på 79,3 pct., et fald på 1,5 pct. i forhold til første kvartal, mens AMD har haft en tilsvarende fremgang på 1,5 pct. til 20,4 pct.

Via Technologies har en ubetydelig markedsandel på 0,3 pct.

Hvis man opdeler tallene på de forskellige computer-segmenter, så sidder Intel tungt på markedet for mobile pc-processorer (84,4 pct.) og server/workstation-cpu'er (94,5 pct.), mens AMD klarer sig bedre når det gælder processorer til almindelige desktop-computere (28,9 pct. af markedet overfor Intels 70,9 pct.).

Men det er værd at bemærke, at den virkelige vækst sker på andre områder – smartphones og tavlecomputere – hvor ARM sidder meget tungt på markedet. Her kan hverken Intel eller AMD hævde sig.

Samtidig forudsiger netop IDC, at ARM vil erobre 15 procent af pc-markedet inden 2015.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere