Artikel top billede

Kernel.org hacket: Hackere tæt på Linux' kildekode

Hjemstedet for Linux' berømte kildekode er blevet hacket.

Hackere har banet vej gennem alle sikkerheds-anordningerne på kernel.org, der er stedet, hvorfra Linux-distributørerne downloader kildekoden til det meget udbredte Linux-system.

Hackerne har tiltvunget sig root-access til en server med navnet Hera, hvor de ifølge folkene bag kernel.org kompromiterede "en række servere i infrastrukturen bag kernel.org".

Sitets administratorer opdagede ved et rutinetjek søndag, at der blev rodet rundt i deres servere, hvor filer blev ændret.

De kunne desuden se, at hackerne havde læst et skadeligt program ind i serverens start-scripts, ligesom en række brugerdata blev logget.

Kernel.org har anmeldt hackningen til politiet i både USA og Europa. Det fremgår dog ikke præcist hvilke europæiske lande, der har modtaget anmeldelse.

Hvad skete der?

Lige nu arbejder Linux-folkene på at reinstallere sitets infrastruktur, ligesom de forsøger at finde ud af, hvad der egentligt er foregået.

En teori er, at hackerne har stjålet en brugers identitet for at komme ind i systemet.

Alle brugere af kernel.org skal nu ændre deres password.

Kernel.org har ikke mange brugere - blot 448 registrerede - men hackningen er alligevel bekymrende, fordi det er stedet, hvorfra Linux-distributørerne downloader kildekoden til systemets kerne.

Folkene bag kernel.org mener dog, at det selv med root-adgang vil være vanskeligt for en hacker at få placeret skadelig kode i selve kildekoden, uden at det bliver opdaget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere