Artikel top billede

Charlotte Sahl-Madsen får svært ved at komme i Folketinget trods sin ministerstatus. Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Det opnåede Charlotte Sahl-Madsen på 571 dage

Det blev til mindre end to år som videnskabsminister for Charlotte Sahl-Madsen. Se her, hvad hun vil huskes for.

22. februar 2010 iværksætter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en større regeringsrokade.
 
Den længst siddende minister i regeringen, videnskabsminister Helge Sander (V), bliver et af ofrene for statsministerens rokade, og næste dag præsenterer Lars Løkke Rasmussen et ubeskrevet blad som videnskabsminister.
 
Han hiver den konservative Charlotte Sahl-Madsen, der er museumsdirektør hos Danfoss Universe, ind som ny videnskabsminister.
 
I dag - fredag den 16. september 2011 - er det 571 dage siden, at Charlotte Sahl-Madsen kunne skrive videnskabsminister på sit CV, og det er samtidig også slut med at kalde sig videnskabsminister, efter at rød blok vandt valget torsdag aften.
 
Dermed bliver det et farvel til Charlotte Sahl-Madsen, og dermed også afsked med en "fantastisk minister" ifølge Tom Togsverd, der er direktør i it-brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri.
 
"Hun har haft et fantastisk engagement i forhold til den digitale dagsorden, og hun har været en fantastisk minister for vores erhverv, hvor hun fra dag et inviterede både os fra organisationerne samt virksomhedsrepræsentanter rundt om bordet," siger Tom Togsverd.
 
Kort før hun blev minister, præsenterede Højhastighedskomiteen sin rapport med visioner for, hvordan Danmark kunne stå bedre digitalt i forhold til fremtiden.
 
"Hun har gjort meget for at få rapporten ført ud i livet," fortæller Tom Togsverd.
 
Han henviser blandt andet til ministerens højhastighedsambition. Den indebærer blandt andet et mål om 100 megabit-bredbånd til alle danskere i år 2020. 
 
Huskes for NemID
Hvis Tom Togsverd skal pege på noget konkret, som hun har fået igennem, peger han på den digitale signatur NemID.
 
"Der var jo en (digital signatur, red.) før, men der var jo ikke så mange kunder i butikken til den. Men vi har nu fået et gennembrud, hvor den kan bruges til banker, offentlige tjenester og så videre," siger ITEK-direktøren.
 
"Vi venter på, at den videreudvikles og bliver endnu smartere, men det at få det igennem har været en stor bedrift, og hun har måttet tage nogle tæv for de praktiske problemer, der har været," fortæller han.
 
Charlotte Sahl-Madsen var ikke i Folketinget, da hun blev minister, og meget tyder på, at hun heller ikke kommer i Folketinget i denne omgang.

Hun er opstillet i Sydjyllands Storkreds, og med De Konservatives katastrofevalg ser det sort ud for Charlotte Sahl-Madsens ambitioner om at komme i Folketinget.

De tre konservative kandidater, Mike Legarth, Carina Christensen og Charlotte Sahl-Madsen kæmper om blot ét mandat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere