Her får børnene iPads allerede i vuggestuen

En nordsjællandsk daginstitution har købt iPads til sine vuggestue- og børnehavebørn. It-brugen behøver jo ikke først starte i folkeskolen, lyder argumentet fra daginstitutionens leder.

Artikel top billede

Bogstavspillet fra danske Fusentasterne er et af de spil, som Børnehuset Brøndsted har indkøbt til sine iPads. Skærmdump: Fusentasterne.dk

Læs også:
Kæmpe iPad-invasion i lille dansk kommune

Kommune deler tablet-pc'er ud til alle skoleelever

Det er ikke kun skolebørn, der får mulighed for at få fingrene i og på iPad-tabletter fra Apple.
 
Også daginstitutionen Børnehuset Brøndsted i Egedal Kommune i Nordsjælland har været ude og spendere små 8.000 kroner på to iPad 2-tabletter til sine omkring 75 vuggestue- og børnehavebørn i alderen halvandet til seks år.
 
"Pc-miljøer har det med at crashe, og det tør man næsten ikke sætte børnene til at arbejde med. Med tablet-computere har vores børn en meget mere intuitiv brugeroplevelse. Den intuitive oplevelse er hele forskellen og årsagen til, at børnene kan finde ud af at bruge de to iPads," forklarer Børnehuset Brøndsteds daglige leder, Kim Byrding, til Computerworld.
 
Børnehuset har også pc'er til rådighed, men Kim Byrding forklarer, at der skal de fleste børn have hjælp til at komme i gang og finde programmerne.
 
Flest apps hos Apple
Han understreger, at de to iPad-computere ikke er indkøbt for at favorisere Apple.
 
Alligevel er netop iPad valgt, fordi der på nuværende tidspunkt findes flest børnevenlige applikationer i Apples App Store frem for hos de andre leverandører, lyder forklaringen fra Brøndsted Børnegård.  
 
Blandt de apps, som daginstitutionen har været ude og købe, er tegneprogrammet Drawing Pad, det danske ord-, huske- og tal-spil Fusentasterne samt læringsspil fra eksempelvis ar-entertainment.net.   
 
"Applikationerne virker næsten skræddersyede med et pædagogisk læringsperspektiv, og det er vores vigtigste købsparameter," bedyrer Kim Byrding, som regner med, at Børnehuset Brøndsted vil spendere 'nogle hundrede kroner' på apps i det indeværende år til sine to iPads.
 
Hvad siger koen?
Han forklarer, at de to tablet-computere primært er indkøbt til børnehavebørnene omkring fem års alderen, der bruger dem i forbindelse med applikationer til tal- og bogstave-forståelse.
 
Men også vuggestuebørn helt ned til halvandet år har haft deres små fingre på de flade computer-skærme, hvor de får fornemmelse for farver, former og lyd.
 
"De helt små kører mest applikationer, hvor de for eksempel kan trykke på en ko og høre, hvad den siger. Det er jo ikke revolutionerende, men iPad'en samler bare alle de eksisterende medier på én platform, som børnene har nemt ved at bruge," forklarer Kim Byrding.
 
Institutionslederen fortæller, at de ældste vuggestuebørn på to et halvt godt kan finde ud af at bladre hen til de relevante apps og genkende dem visuelt, mens børnehavebørnene stort set er selvkørende med hensyn til at finde og bruge applikationerne.
 
"I den måned, hvor vi har haft de to iPads, har børnene vist stor interesse, og det gælder også forældrene, hvor flere ellers var lidt it-forskrækkede i starten," fortæller Kim Byrding.
 
Får it ind med modermælken
Lederen for Brøndsted Børnegård siger, at børnenes møde med it helt ned til omkring halvandet år er en måde at gå forrest på, når det kommer til at ruste børnene med it-kompetencer.
 
"Vi har en grundlæggende tese om, at vores børn skal være klar til det samfund, som de kommer ud til på den anden side. Og vi mener så ikke, at de behøver at vente til folkeskolen med at få forståelsen for og fortroligheden med it," siger Kim Byrding om iPad-indkøbene.  
 
For at gøre arbejdet med de to tablet-computere til et mere universelt projekt filmer både børn og pædagoger arbejdet med iPads. På længere sigt er det meningen, at børnene selv skal redigere de mange video-stumper på de to iPads.
 
"Vi vil lægge de små film ud på vores hjemmeside, så forældrene også får glæde af dem," siger Kim Byrding, der med videodokumentationen håber at kunne gøre arbejdet med tablet-computere til et videnskabeligt projekt, som andre institutioner også kan få glæde af på et senere tidspunkt.

Octocube Games ApS

CIFI Developer

Region Sjælland

HusCompagniet A/S

IT-driftskonsulent

Midtjylland

Everllence

Software Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S