Artikel top billede

Jobs præsenterer iPad 2

Den nye iPad er tyndere og hurtigere, men skærmopløsningen er stadig den samme.

Den sygemeldte Steve Jobs trådte frem på scenen i San Francisco onsdag aften kl. 19.00 dansk tid for præsentere den anden generation af tavlecomputeren iPad. Apple har solgt 15 millioner iPads alene i 2010 og der er nu mere end 65.000 apps der er skrevet specielt til iPad.

Men konkurrenterne sover ikke og der er annonceret mange nye Android-baserede tavlecomputere i de seneste uger. Samsung har allerede solgt millioner af sin Galaxy Tab, mens Motorolas nye Xoom har scoret flotte anmeldelser.

Nu er det så Apples chance for at vise, at man stadig er langt foran rivalerne. Steve Jobs indledte sin præsentation med at love ”et helt nyt design” for iPad 2. Forskellen til den første iPad er dog ikke så stor, som mange havde håbet.

Tavlecomputeren er en smule tyndere og lettere end forgængeren – tykkelsen er reduceret fra 13,4 til 8,8 mm, mens vægten er reduceret med omkring 10 pct. Den nye iPad 2 kommer i to farver, sort og hvid.

I tavlecomputerens hjerte banker nu en dual-core A5-processor, som skulle give omtrent den dobbelt cpu-ydelse i forhold til den første iPad. Den grafiske ydelse skulle endda være nidoblet.

Batterilevetiden er stadig den samme som i den første iPad – omkring ti timer – og Apple fortæller at prisstrukturen også bliver den samme. Den nye iPad bliver altså ikke billigere end forgængeren.

Den billigste model med 16 GB uden 3G koster fortsat 499 dollar i USA, mens den dyreste med 64 GB og 3G koster 830 dollar (konfigureret til enten AT&T eller Verizon).

En anden nyhed er mulighed for at få HDMI video ud i fuld 1080p-opløsning. Som ventet er iPad 2 udstyret med to kameraer, både foran og bagpå, og der kommer også en version af Facetime til iPad.

Mange havde forventet at Apple ville opgradere skærmopløsningen på iPad og måske komme i nærheden af den Retina-skærm, som kendes fra iPhone 4. Men den nye model har stadig den samme opløsning og skærmteknologi som forgængeren – måske den største skuffelse i præsentationen.

iPad 2 har heller ikke fået mere hukommelse end forgængeren. Den har dog fået et gyroskop, men den billige udgave (uden 3G) har fortsat ingen GPS.

Apple fortæller at iPad 2 bliver lanceret den 11. marts i USA og i yderligere 26 lande herunder også Danmark den 25. marts.

Den 11. marts kommer også version 4.3 af iOS til alle iPad, iPhone og iPod Touch-brugere, hvor der blandt andet skulle være store forbedringer i Safari-browserens ydelse og i Airplay-teknologien.

På pressemødet viste Apple også to nye applikationer til iPad, iMovie og Garageband, der også bliver tilgængelige i marts.

Apple brugte også meget tid på at vise en ny case til iPad 2, Smart Cover, der bruger små magneter.

Her er de tekniske specifikationer for iPad 2:

  • Processor: A5, dual-core, 1 GHz taktfrekvens
  • Skærmopløsning: 1024 x 768 pixels (132 ppi) på 9,7 tommers display
  • Hukommelse: 16, 32, 64 GB
  • Kamera (bag): HD (720p) med 30 frames i sekundet
  • Kamera(for): VGA med 30 frames i sekundet
  • Højde: 241,2 mm
  • Bredde: 185,7 mm
  • Dybde: 8,8 mm
  • Vægt: 601 gram



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere