IT-vækstmiljø genoplives på nye adresser

Virksomheder i det kollapsede iværksættermiljø MG50 begynder at finde nyt fodfæste rundt omkring i Århus. En stor portion flytter ind i softwarehuset Systematics tidligere domicil.

I denne tid flytter iværksætterne, der blev husvilde, da Fremlejeselskabet MG50 ApS gik konkurs, ind på nye adresser i Århus.

Indtil videre har 25 virksomheder grebet en chance for at danne et nyt virksomhedsfællesskab i erhvervsområdet Frichsparken i bydelen Åbyhøj.

De flytter ind i en bygning på 1914 kvadratmeter, som indtil for nylig har huset Systematic, der voksede ud af rammerne og byggede nyt domicil i nærheden.

Slipper for husleje i tre måneder

Udlejer er Byggeselskabet Olav de Linde, der har tilbudt iværksætterne i havsnød at slippe for husleje i april og maj samt juni, hvis tilstrækkeligt mange vælger at placere deres virksomhed dér.

To MG50-virksomheder - Conet og Xplanation - har valgt at bosætte sig i Udviklingsparken i Århus-forstaden Viby, mens andre forhandler med Århus Filmby i havneområdet.

Nogle undersøger mulighederne for at blive boende i nogle af MG50s oprindelige lokaler i centrum. Under alle omstændigheder vil MG50-virksomhederne fastholde deres netværk og arbejde sammen.

Flertallet af de 70 virksomheder bosat i MG50 har mistet store summer på op til seks måneders forudbetalt husleje.

Derfor har der været bange anelser om, at MG50s konkurs ville koste mange af iværksættervirksomhederne livet. Det er tilsyneladende foreløbig ikke sket, men en del af virksomhederne dog ikke skrevet kontrakt om nyt lejemål endnu.

Fælles for de nye adresser, som virksomhederne flytter til, er således også, at de ikke fremover hænger på en en kollektiv økonomisk risiko for uudlejede arealer, som i det gamle MG50 ApS.

Panikken forsvundet

Flere af MG50-virksomhederne har måttet kæmpe med den misforståelse fra omverdenen, at det var virksomhederne og ikke kun MG50 Aps, der var konkurs.

Det fortæller en af drivkræfterne bag dannelsen det nye fællesskab i Frichsparken, Kurt Kragh Sørensen, der er partner i IntraTeam. Han er glad for, at panikken, der opstod efter konkursen, nu er væk.

- Det geniale ved Frichsparken er, at bygningen med sin form og indretning er ideel til netværk og videndeling. Alle virksomhederne kommer til at bo på samme etage, og ingen vil komme til at sidde isoleret, siger Kurt Kragh Sørensen.

Han har en forventning om, at flere virksomheder fra det gamle MG50 vil slå sig ned i Frichsparken.

Med ultrakort varsel har TDC sat telefonflytning og interet-installation i værk på adresssen.

- De kunne godt se, at vi var mange, der havde en vis legemsdel i klemme, siger Kurt Kragh Sørensen, IntraTeam.

Relevante link :

MG50

Frichsparken

Udviklingsparken

Filmby Århus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere