Indbrudstyve blæser på dusør på bærbare

Rosenmeier IT Distribution gik 1. april til kamp mod tyve, der havde stjålet 62 bærbare computere fra lageret i Viborg. Den kontante dusør og efterlysninger på tekniske skoler gav dog bagslag, så nu efterlyser Rosenmeier hele 81 bærbare computere.

IT-distributøren Jørn Rosenmeier er om muligt endnu mere bitter i dag, end for en måned siden, da ukendte gerningsmænd slap af sted med 62 bærbare computere fra hans lager i Viborg.

Kort efter tyveriet proklamerede Rosenmeier, at han ville betale 25.000 kroner i dusør til den, der kunne komme med afgørende oplysninger om tyveriet.

Derefter offentliggjorde han serienumre på de stjålne Acer-bærbare på internettet og på diverse uddannelsesinstitutioner, såsom tekniske skoler.

Tre tyverier på kort tid

Men indtil videre med det eneste resultat af hans anstrengelser, at der endnu engang har været indbrud på lageret i Viborg.

Således er der nu inden for kort tid forsvundet 81 bærbare computere samt fladskærme og andre let-omsættelige varer ved tre tyverier hos Rosenmeier Periferi i Viborg.

Brokker sig til justitsministeren
Tyvekosterne har en samlet værdi af over en million kroner, skriver Jørn Rosenmeier i et åbent brev til justitsminister Lene Espersen.

Her brokker han sig over retssamfundets tilstand og skriver blandt andet:

- Kriminelle går fri, mens ofre for berigelseskriminalitet rammes dobbelt.

Med det mener han, at de forhandlere eller andre mindre erhvervsdrivende, der får stjålet udstyr, udover besværet og ærgrelserne står i en svær forhandlingssituation, når der skal forhandles forsikringspræmier igen.

Derudover må virksomhederne bruge mange penge på at sikre kontorer med eksempelvis, hegn, ståldøre og videoovervågning.

Det var Rosenmeier i færd med, da tyve endnu engang lagde vejen forbi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere