It-branchen efter ny regering: Er vi købt eller solgt?

Der er ikke himmelhenrykt jubel i it-industrien oven på opsplitningen af it- og teleområderne på hele fire ministerier. Spørgsmålene trænger sig på.

Artikel top billede

Læs også:
It hives helt ud af Videnskabsministeriet

IT- og Telestyrelsen trækker stikket ud og lukker

Dagens første umiddelbare reaktioner omkring Morten Østergaards (R) udnævnelse til videnskabsminister var stærkt positive fra it-industrien.
 
Her er nemlig en mand, der både har praktisk erfaring med it-faget og flere års it-politisk baggrund fra folketingssalen.
 
Efter nyheden om, at it- og telefagene bliver fordelt på fire ministerier, er optimismen dalet betydeligt.
 
Skal vi le eller græde?
"Opsplitningen af it- og teleområdet efterlader en med det store spørgsmål: Er dette en op- eller nedprioritering af it og tele?" spørger direktør for ITEK, Dansk Industris it-forening, Tom Togsverd.
 
Han ved ikke, 'om man skal le eller græde', fordi den overraskende opsplitning umiddelbart er svær at se de helt store fordele i.
 
"Man kunne godt sige, at det giver god mening at placere tele-området i Vækst- og Erhvervsministeriet, fordi der så kommer en tættere koordinering mellem tele-konkurrence og -regulering. Men den nuværende, undskyld tidligere, samling af forskning, innovation og it- og teleområdet hos Videnskabsministeriet gav dog ellers fin mening," lyder det fra Tom Togsverd.
 
Frygter politiks fnidder
Heller ikke administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen Morten Bangsgaard er himmelhenrykt over de nye it-politiske tider i Danmark.
 
"Vi havde høje forventninger til it- og teleområdet som drivere til vækst, men med opsplitningen af it og tele på flere ministerier er jeg bekymret for, om vi kan få indfriet ambitionerne," lyder det fra Morten Bangsgaard.
 
Han forklarer sin bekymring med, at hvis it- og tele-områderne bliver kastebolde rundt mellem flere ministerier, kan netop de to områder risikere at blive tabere i politisk fnidder og ressort-kampe mellem de fire ministerier, hvilket på ingen måde var hensigten.
 
"Taberen kan meget vel blive vækst-dagsordenen," lyder vurderingen fra Morten Bangsgaard, der dog hellere end gerne stiller sig til rådighed for samarbejde med den nye regering.
 
Giv danskerne it-færdigheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT hæfter de sig ikke ved hverken personer eller ressort-fnidder på tværs af ministerier.
 
Her har foreningen derimod en klar it-ønskeliste til den nye regering.
 
Det drejer sig først og fremmest om at udbrede de bedste velfærdsteknologier til hele landet, skabe bedre it-færdigheder i befolkningen og fjerne multimedieskatten, hvilket meget tyder på bliver en realitet inden længe.
 
Derudover har Dansk IT ønsker om, at lovgivningen skal revideres til en digital verden, synliggørelse og investering i salg af offentlige data samt ikke mindst revision af den nuværende udbudspraksis, hvilket også ser ud til at være under opsejling.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S