Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch.

4G udløser ny pris-krig: TDC og Telia i infight

Samme dag, som TDC åbner sit 4G-net, dumper Telia prisen til det halve.

Ledelsen hos TDC er sendt i tænkeboks.
 
TDC åbnede mandag sit 4G-mobilnet, der giver hurtigere mobilt bredbånd, i landets 10 største byer.
 
Det skulle have været dagens store mobilhistorie, men Telia havde udset sig samme dag til at åbne for sine 4G-master i hele 69 af landets byer, ud over de fire eksisterende: København Aarhus, Aalborg og Odense.
 
Samtidig går Telia ud i markedet med en introduktionspris på 4G-mobilt bredbånd til 199 kroner for 30 gigabytes data, dækning i 73 byer og op til 80 megabit per sekund i download-hastighed.
 
TDC tager derimod 399 kroner for et produkt med mindre data og lavere dækning, og heller ikke hastigheden er bedre hos TDC.
 
"Den holder ikke, så TDC justerer formentlig sin introduktionspris," vurderer aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets. 
 
Presser TDC's fastnet-bredbånd
Telias tilbud indebærer, at kunder, der køber abonnement inden 13. november, fortsætter med at betale 199 kroner efter kampagneperioden.
 
"Det afgørende for TDC bliver nu, om selskabet skal gå ned til 199 kroner i en introduktionsperiode ligesom Telia, eller om selskabet skal vente en måned og håbe på, at Telia hopper op på 399 kroner," siger Poul Ernst Jessen.
 
Selvom 4G-produktet bliver solgt som op til 80 megabit hos selskaberne, så vil kunderne formentlig ikke opleve hastigheder højere end 40 megabit. Ikke desto mindre er det hastigheder, som overgår flere xDSL-produkter, hvor bredbånd leveres via telefonstikket.
 
"TDC's hovedpine er, at hvis selskabet går ud og matcher Telia, så truer de xDSL-produktet, men holder TDC fast i prisen, så lader de Telia få alle overskrifterne den næste måned," siger Poul Ernst Jessen. 

De seneste år har bredbånd via telefonstikket, xDSL, ligget nogenlunde stabilt omkring 1,2 millioner abonnementer, mens mobilt bredbånd er stormet frem til 800.000 abonnementer.

Telia dækker nu 50 procent af danskerne med 4G, mens TDC's dækning omfatter 28 procent af befolkningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere